Jeg er efterhånden kendt som skovtrold af mine klienter og kursister. Jeg gør nemlig altid meget ud af at fortælle om hvor hurtigt, man kan få det bedre, hvis man er i ubalance med stress eller dårligt humør, nedtrykthed, angst. Man skal ud i skoven. Ud og gå i naturen.
Udover at man hurtigt vil kunne mærke, at det er givende fordi kroppen trives med rolig bevægelse – så er det også videnskabeligt bevidst, at de grønne blade har psykisk afslappende effekt og at passive indtryk fra skoven får vores sanser til at slappe af, så vi føler os mere afbalancerede og godt tilpas.

Skovbundens bakterieflora har desuden vist sig at have en antidepressiv påvirkning. En almindelig jordbakterie som indåndes, når man færdes i naturen er med til at hæve ens indhold af serotonin og dermed sænke følelsen af bekymring.

På samme måde kan havet have en positiv effekt, da lyden af vand er beroligende for vores nervesystem og hjernen slapper af, når vi lader blikket vandre ud mod horisonten.

Derfor vil jeg helst mødes med mine klienter i naturen, da jeg også ser mig selv som naturformidler… og så er naturen gratis og åben 24/7. Udover naturens positive bidrag sker der også meget ved at komme ud af terapi-og undervisningslokalet – mange oplever, at samtalen bliver mindre patientagtig, ikke kræver øjenkontakt og bliver mere dynamisk. Mere fri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *