Lizl Rand, psykoterapeut og journalist. Foto: Bjarke Ørsted



Terapi, coaching, sparring

Jeg kan være din sparringspartner, der støtter og hjælper med terapiredskaber, så du kan komme igennem livskriser, stress, angst, depression og andre udfordrende livssituationer.

Jeg er erfaren certificeret psykoterapeut MPF, der har har haft flere tusinde samtaler med mænd og kvinder, der bokser med parforhold, utroskab, teenageproblematik, midtvejs-, livs- og identitetskrise, karriere og ledelse, jalousi, overbelastning, ledighed, sorg, tab, pårørende, selvværd, psykisk sygdom m.m.

Gennem kurser, foredrag, terapi og bøger ønsker jeg at hjælpe og inspirere dig til at bevare håbet. Uanset om du selv er i krise eller er pårørende er der nemlig altid noget, du kan gøre. Jeg har privat, praktisk og professionel erfaring og viden, der kan gøre en forskel for dig.

Iøvrigt er jeg instruktør i psykisk førstehjælp, trænet rådgiver i Psykiatifonden og har skrevet bestselleren ‘Kom stærk ud af din angst’ og pårørendebogen ‘Tæt på krise og sygdom’.

Jeg ser min opgave som hjælper… som én der kan række hånden frem, forstå, give håb og pege på hvor, man kan sætte det næste skridt på vejen videre frem. Jeg har efterhånden samlet en del erfaring – både privat i mit nu 53-årige liv, hvor jeg bl.a. på egen krop har oplevet angst og andre almindelige kriser, teoretisk fra en lang række uddannelser, kurser og bøger samt fra de mange samtaler jeg har haft med mænd og kvinder, der har brug for støtte. Jeg researcher konstant og følger med i ny forskning, teknikker og metoder, der kan hjælpe og støtte. Alle mine klienter og kursister udstyres derfor med værktøjer, så de ved hvad de skal gøre videre i processen og hvordan de fremadrettet håndterer deres situation og udfordringer.

Jeg er medlem af Dansk Psykoterapeutforening.

Et medlemskab af Dansk Psykoterapeutforening er et kvalitetsstempel. Som medlem lever jeg op til en række kriterier om uddannelse og erfaring for at få lov til at kalde mig psykoterapeut MPF. Denne titel er klienternes garanti for, at jeg som terapeut har de kompetencer, der skal til for at give den rigtige hjælp og behandling.

 

 

Skriv til lizl.rand@gmail.com eller sms/ring på mobil: 22 61 92 80

  • “Lizl er en utrolig kærlig, støttende og forstående terapeut, og jeg har fulgt hende i flere år. Endda læst hendes fantastiske bog af flere omgange, “Kom stærk ud af din angst”. - Mia

  • Taknemmelig

    “Jeg er så taknemmelig for alt hvad Lizl har gjort for mig og har nu et liv som er blevet nemmere at håndtere. Jeg havde angst og var bange for rigtig mange ting og det har jeg styr på nu. Jeg har endda været på ferie og for første gang i mit liv har jeg haft ro i hele kroppen takket være alle de gode snakke med Lizl. Jeg kan med hele mit hjerte anbefale at gå til Lizl hvis du har det svært med dine tanker.” - Helle

  • Tryg og værdsat

    “Lizl har en stor evne til at få en til at føle sig tryg og værdsat. Det gjorde, at jeg nu lever mine egne drømme ud som kunstner og galleri ejer. Jeg føler mig beriget og heldig at have fået lov til at møde mennesket Lizl og hendes enorme hjerte og rummelighed. Og hendes endog meget store faglighed. Hun er dygtig. Hun er en ener. Af de store.” - Pia

  • Skub og latter

    “Lizl har givet mig det skub, der gør at jeg er begyndt at gøre noget, jeg har opdateret mit CV, er afklaret med at min nuværende arbejdsplads ikke er der, jeg skal pensioneres fra og er begyndt at søge nye jobs. Samtidig kan jeg mærke at latteren så småt er på vej tilbage, jeg har fået gang i min kreativitet og sover nu 5 timer pr nat. Jeg bliver ikke længere slået om kuld af det mindste og har ikke helt så let til gråd som tidligere. Alt i alt er den spirende forårssol på vej. Jeg ved, at jeg ikke er i mål, men jeg er på vej. Jeg har taget styringen og løber ikke længere bare hovedløst rundt i hamsterhjulet for at få løst alle opgaverne.” - Sanne

  • Brugbare værktøjer

    “Allerede efter det første møde med Lizl blev der åbnet op for hvad det var min krop gjorde ved mig. Jeg fik sat en masse ting i perspektiv og kunne nu forholde mig til mine dumme tanker og hvad det gjorde ved mig. Efterfølgende fik jeg undervisning i at bruge værktøjer som helt klart har været meget brugbare takket være Lizl.”

  • Terapi over telefon

    “Jeg kan på det varmeste anbefale telefonisk samtale, hvis man er uheldig som jeg, og bor langt væk fra Lizl. Jeg mærker allerede effekt ved samtalerne og fremskridtene viser sig stille og roligt. Lizl TROR på dig. Hun har en masse gode råd og værktøjer klar til dig. Du kan grine med hende, bande angsten og andet langt væk og lave en plan du kan trække vejret i, uden du bliver presset. Jeg føler allerede jeg er vokset. Jeg tror nu på, at jeg også kan slippe angsten igen. Så kære du. Hvad du end slås med, så søg til Lizl. Det er det bedste jeg har gjort for mig selv. Og tænker du: Arg, kan samtaler pr telefon virkelig rykke noget? Så er mit ærlige svar: YES! Og endnu mere JA. Giv dig selv den gave. Jeg har ikke fortrudt det en eneste gang. Det eneste jeg fortryder, er at jeg ikke skrev til Lizl noget før.”

Skriv til lizl.rand@gmail.com eller sms/ring på mobil: 22 61 92 80