Breve fra læsere af Kom stærk du af din angst

Jeg er utrolig taknemmelig over alle de breve, jeg bliver ved med at få fra læsere af min bog Kom stærk ud af din angst. Det er imponerende og meget inspirerende for mig. Tak. Her er blot et lille udpluk:

Kom stærk ud af din angst, Lizl Rand, psykoterpaeut Kom stærk ud af din angst, Lizl Rand, psykoterpaeutKom stærk ud af din angst, Lizl Rand, psykoterpaeut Kom stærk ud af din angst, Lizl Rand, psykoterpaeut Kom stærk ud af din angst, Lizl Rand, psykoterpaeut Kom stærk ud af din angst, Lizl Rand, psykoterpaeut Kom stærk ud af din angst, Lizl Rand, psykoterpaeut

5 Comments

  • Har allerede læst din bog, som jeg købte i går. Den er super god. Hovedpersonen kunne næsten være mig selv. Det er en kæmpe lettelse at finde ud af her for nylig, at alle mine symptomer KUN skyldes angst. Nu ved jeg, hvordan jeg skal forholde mig, når disse anfald kommer.
    Har ofte følt mig dum, når jeg har været hos lægen og prøvet at forklare, hvordan jeg har haft det, og gået derfra igen med den fornemmelse, at lægen nok synes jeg er en hypokondor. For han kan ikke finde noget galt?
    Om det er ubevidst at jeg samtidig også er begyndt at dyrke mindfulness og yoga, samt lave åndedrætsøvelser er et godt spørgsmål, men jeg har i hvert fald haft rigtig godt af det.
    Jeg er bare så glad for, at jeg har fundet ud af, hvad det er og kan handle ud fra det – nu kan jeg gøre noget. Og der er ingen tvivl, jeg vil kun blive stærkere som menneske med tiden.

  • Kære Lizl
    Godt du fandt modet til at skrive og udgive din bog om angst. Det er så vigtigt med en bog som din, fordi rigtig mange mennesker oplever angst på et eller andet tidspunkt i større eller mindre grad. Jeg har også angst og tit når angsten driller mig ekstra meget, søger jeg i bøger og på nettet efter noget om lige præcis mine tanker- min angst. Jeg har læst rigtigt meget, som har hjulpet meget og noget som desværre har skabt tristhed og forvirring- der skrives meget om angst, rent faktisk, men meget af det er skrevet af “eksperterne”, som hver især har deres indgangsvinkel og terapeutiske overbevisninger. Oftest er jeg blevet trist af at læse disse bøger, af de her eksperter, for det har tit efterladt mig med en følelse af, at jeg har et problem, som skal skydes ned som gråand i jagtsæsonen, for det er det eneste rigtige. Og den foretrukne måde, er ofte med medicin i de “svære” tilfælde og kognitiv terapi – fordi det videnskabeligt set, er det der hurtigst får angstsymptomerne ned.
    Jeg fik din bog af min mor og er glad for den. Du er en af de “rigtige” eksperter, som rent faktisk selv har haft angst, hvilket giver det bedste grundlag for at udtale sig om det, synes jeg. Din historie i forhold til angst, er i mine øjne ganske almindelig, med et tvist, fordi du jo har gjort alt for at opretholde en facade af, at alt var iorden- hvilket er fuldstændigt umenneskeligt – kan jeg sige med tyk streg under, for har selv været der. Men du holdt også bevidst fast i, at opretholde dit arbejdsliv, for ikke at miste alt til angsten, som jeg synes at kunne læse det? Også det kender jeg alt til.
    For mig, netop med ALT det jeg har læst af bøger om angst, var din historie på ingen måde urovækkende eller et kæmpe tabu brudt- jeg brød tabuet om angst, i mig selv, for mange år siden. Og din historie var meget almidenlig i angstregi (når man kender alle angstsymptomer og har hørt om de mest almindelige angstformer og tanker bag). Og dette er skrevet med absolut respekt og tilkendegivelse, for din historie er netop derfor, utrolig vigtig, fordi den kan vise så mange helt almindelige mennesker, at alle og enhver kan få angst, og at man hverken er tosset, uintelligent eller svag, som ofte er tanker der kan poppe op hos os med angst.
    Der findes mange måder at have angst på, og i min søgen efter historier der ligner min egen – hvem vil ikke gerne vide, at andre har det som en selv- så er jeg ikke alene og forkert ( hvilket også er et af dine budskaber i bogen, så vidt jeg husker), har det faktisk været svært at finde en historie som min. Vi er alle forskellige og ingen har min historie, men jeg er sikker på at andre kender til den angst jeg hver dag arbejder med og indgår forlig med- prøver at lære bedre og bedre at kende og er kommet langt med. Nu skal det ikke lyde som om, jeg har en helt exceptionel angst, som ingen kender 🙂 slet ikke. Jeg tror jeg har brudstykker af mange forskellige slags angst og jeg kender også de tanker og de psykiske og fysiske oplevelser, som du skriver om i din bog. Alle bekymringerne.
    Hvad vil jeg sige med alt dette (har egentligt så meget på hjertet)? Helt kort, så er angst for mig, en ven, en kompagnon, en måde at være i verden på, en måde at overleve på, min indre guide, min rettesnor. Samtidig har angsten været min ulykkelig barndomsven, som ingen forstår, den har til tider været min værste fjende, min største forvirring og en lang kamp. Jeg oplevede angsten i fuld flor da jeg som 12 årig mistede min farmor, blev bange for selv at dø af kræft ( set i bakspejlet, ja naturligvis blev jeg bange for det!), året efter døde min far, også af kræft, og af ren og skær overlevelse, lukkede jeg ned for de svære følelser og angsten strømmede ind med den vildeste kraft og der blev den de næste 7 år, mens jeg prøvede at kæmpe imod den. Jeg led i de 7 år med konstante panikanfald. Hovedet nedad hver gang jeg blev svimmel, kæmpede med min vejrtrækning, oplevede alle de symptomer, som kommer ifbm. panikanfald. Min panikangst blev mindre, blev afløst af tvangsadfærd og tanker og ja for to år siden, nåede min krop så sin grænse for fysisk og psykisk formåen, jeg gik ned med et brag med, hvad jeg bedst kan beskrive som et sammenbrud af alle nerver, sanser, følelser. Min krop var så stresset, angst og i kølvandet på det, blev jeg så trist (deprimeret). Jeg gennemlevede et inferno af tanker, følelser og ud af kroppen lignende oplevelser. Mit system var simpelt hen brudt sammen og var ved at delete alt, mens jeg krampagtigt prøvede at holde fast i mig selv. I godt et år, følte jeg mig ved siden af mig selv og udenfor verden. Jeg er en tænker, jeg er en særligt sensitiv person, så under denne ekstreme nedbrydelse, kværnede mit hoved med alverdens tanker og jeg reagerede på alt. At tænke tilbage på det nu, er som at se en film. Og jeg var IKKE sindsyg. Det fik jeg min søde psykiaters ord for. Jeg havde slet ikke symptomerne på sindsyge – selvom det hele føltes meget sindsygt!
    Jeg undskylder for at skrive sådan et afsindigt langt indlæg/svar på din blog Lizl, har så længe haft brug for at skrive dette ned, og meget mere til, men vil begrænse mig. Jeg længes efter at fortælle min historie, måske af samme grund, som du- måske fordi jeg elsker at skrive, at skrive er MIN udtryksform, her kan jeg være mig selv. Jeg håber, trods min lange historie her, at jeg kan bidrage med noget, måske bare til en, det er mit ønske. Mit ønske er, at alle med angst kunne få fred i sindet, også selv om de har angst. Mit håb er, at det bliver meget mere normalt, at blive os. Min mors lærer på hendes coach-og enneagramuddannelse, sagde til hende, at ud fra det hun fortalte om mig, og min situation, da jeg havde det rigtigt skidt, så han “bare” en 4’er (enneagramtype), som aldrig rigtigt var blevet forstået. Det var så dejligt at høre, på et tidspunkt, hvor jeg troede at alt rablede for mig. Angst er en sygdom, ja helt bestemt, men angst er ikke bare en sygdom udsprunget fra den blå luft og vores historie, personlighed og det samfund, som vi hver især, prøver at leve i og tilpasse os til, er alle medvirkende faktorer til, at angsten udvikler sig. Der er mange delte meninger om, hvordan man slipper af med angsten (skal man egentligt det?) og det er meget individuelt hvad der er bedst. For mig er det en lang proces med at finde tilbage til mig selv, at tro og stole på mig selv og ikke mindst virkelig lytte til mig selv. At føle at jeg er noget værd, bare fordi jeg er her og at rumme det faktum, at jeg ikke passer ind i vores samfund eller at vores samfund er så udadrettet og i vis grad, overfladisk, at en senstiv person som jeg, tit bare er besværlig og anderledes, fordi jeg trives bedst med nærhed, ro, at tale pænt- og blive talt pænt til og dybde i livet. At tilstræbe at komme til at passe ind i vores (i Vesten) meget mere udadvendte og spidse-albuer samfund, har været en af de store årsager til mig angst. Sammen med min frygt for at være forkert og frygten for ikke at kunne eksistere, hvis jeg gav los for alle mine følelser og al min sorg. Min angst er, hvis jeg overhovedet kan katagorisere den, mere af eksistentiel art, mere en grundangst- som fx min frygt for at ændre personlighed uden at opdage det! Eller min store frygt for ikke at kunne leve op til Livet – at gøre det forkerte overfor selve Livet. Jeg håber at det er iorden at jeg har skrevet så meget, når først jeg vover at give slip, så kommer der så meget ud 🙂 Endnu en gang, godt du havde modet til at fortælle din historie Lizl. Dit budskab er kommet ud til så mange. Mit budskab er, at slutte fred, at gå med sine følelser, tanker, angsten, stormvejret istedet for imod- skal angst, som er en så menneskelig reaktion på noget meget dybt, virkelig bekæmpes? For mig virker det så meget bedre at tilkendegive og række en arm ud og finde en måde at være i livet på med den jeg er. Det er det, jeg står op til hver dag- også når angsten bryder helt ud og bliver bange, så det hele virker uvirkeligt, flyvsk, som at svæve mellem noget. Til min historie hører meget mere, som jeg gerne fortæller. Men for nu og fordi dette er DIN side 🙂 så vil jeg slutte.
    Med kærlig hilsen fra Malene, 30 år

  • Kæreste Malene <3
    Ser først din lange og vigtige besked nu!
    Tak fordi du deler og tak fordi du tør være så åben. Jeg er både stolt og taknemmelig over at lægge blog til din historie. Tak <3

    knus fra Lizl

  • Hejsa Lizl
    Jeg vil bare sige at, du er blevet mit forbilled. Har læst mange bøger om angst, og din høre til en af de rigtige gode. Jeg har haft angst i 21 år, og er desværre ikke kommet ude af den endnu. Jeg har så meget angst, at jeg ikke kan komme ud, kun ca 10 km fra hjemmet og altid med en person.
    Jeg har fået lidt hjælp, men det er utroligt svært at få hjælp, når man ikke kan komme ud til dem
    Jeg har fået lysten til at arbejde med angsten efter jeg har læst din bog. Mit problem er at når jeg er ud og gå, er jeg utrolig bange for at få et angst anfald, når jeg er alene. Har du eller en anden et forslag til hvordan jeg kommer videre. Med mit arbejde.
    Jeg Har fået diagnosen svære panikangst. Jeg har haft 2 voldsomme depressioner.
    Hilsen connie

  • Kære Connie,

    Tak for din søde besked – som jeg først ser nu!
    Jeg bliver så glad for at høre, at du har fået noget ud af min bog, min historie. Det er netop derfor, at jeg deler den.
    Jeg går ud fra, at du er i behandling. Jeg har hørt meget godt om tankefeltterapi – jeg har dog ikke selv prøvet det. Men når jeg er ude og holde foredrag, har flere fortalt om gode resultater med tankefeltterapi. Jeg kender en, som er meget glad for denne terapeut:
    http://www.tankefelt.com/tankefeltterapi/kontakt_mig/hvem-er-waltraud/

    Måske det kan hjælpe dig videre.
    Ellers kan jeg ikke sige andet end, at du skal blive ved med at se tigeren i øjnene og være godt ved dig selv. Mærk kærligheden til dig selv. Det er din styrke.

    Mange kærlige hilsner fra Lizl 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *