Craig forfører som Blomkvist

ANMELDELSE

# # # # # (fem stjerner)

Af Lizl Rand

Uhyggelig, spændende og seværdig. Vil du underholdes mere end godt i 2 ½ time og se Daniel Craig i en ny og anderledes rolle som forførende støvet brillebærende Blomkvist, så tøv ikke med at indløse billet til ”The Girl With The Dragon Tatoo”.

Det er den amerikanske versionering af det første kapitel af Stieg Larssons succesrige Millennium triologi. Og den er værd at se – for også på engelsk fanger historien om journalisten Mikael Blomkvist (Daniel Craig), der sammen med Lisbeth Salander (Rooney Mara) hvirvles ind i et kalejdoskopisk spind af mord, korruption, ondskab og mørke familiehemmeligheder.

Egentlig er det uretfærdigt for den amerikanske udgave, at den kommer som en ’oversættelse’ – for som selvstændig film ville jeg bare have jublet. Men det er umuligt ikke at sammenligne med den svenske ”Mænd, der hader kvinder”.

Og uanset hvor fantastisk det er at se Daniel Craig i rollen som kejtet, seriøs og ’usexet’ journalist – så må jeg indrømme, at den svenske udgave er den bedste på grund af stemningen, billederne, sproget og ikke mindst Noomi Rapace, der bare ER Salander!

Premiere den 21. december

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=1KBPru-Pu5Q[/youtube]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *