Duften af mand, hund, hamburgryg og Chanel No 5

“Jeg leger ofte sporhund på toilethylden. Og med et sagligt og frækt smil sniffer jeg lystigt til min kærestes aftershave Activist…”

Af Lizl Rand

Jeg har egentlig aldrig tænkt over det… før jeg hørte min labrador, Sally, snuse meget kraftigt indad mens hun borede sin sorte snude ned i min datters ene tennissko. Det var tydeligt, at det var en god duft!

Mens jeg grinte kom jeg til at tænke på, at jeg også selv er lidt af en søgende snude – og at min næse giver mig direkte adgang til både minder og følelser.

F.eks. når min kæreste er på forretningsrejse og jeg savner ham. Så leger jeg ofte sporhund på toilethylden. Og med et sagligt og frækt smil sniffer jeg lystigt til ”Activist” fra The Body Shop mens jeg genkalder mig ham. Faktisk er mindet så tydeligt, at det virker som om han står foran mig. Det giver mig et sug i maven af både velbehag og længsel.

Men jeg snuser også til mig selv. Faktisk kan jeg takke Chanel No 5 for, at jeg på en rejse kunne holde masken og ikke fik kvalme ved en middag.

Der er vel omkring 15 år siden og altså før den vestlige velstand slog igennem i Riga i Letland. Min mor og jeg var på besøg hos nogle fjerne slægtninge, der var meget fattige, men som delte hvad de havde. Så de dækkede op med brød, kaffe og pølse mens fluerne fløj sultent rundt og lugten fra gårdens dyr sneg sig ind gennem de hullede gardiner.

Jeg ville ikke virke utaknemmelig, så selvom jeg ikke havde lyst, drak og spiste jeg. Jeg kunne næsten ikke udholde stanken og var bange for, at min mimik ville afsløre det. Så jeg tog diskret mit Chanel No 5 duftende håndled op til næsen. Når jeg indsnuste parfumen, var det som om jeg forsvandt fra det ildelugtende landskab og fik styrke.

Men duftene behøver ikke være fine parfumer… selv en hamburgerryg i kantinen kan få mig ud på en mental rejse. Uanset hvad jeg har af tanker i hovedet, så forsvinder alt på et kort øjeblik, når jeg indfanger duften af kogt kød. Så ser jeg min mormor for mig og sender hende en kærlig tanke.

Det var nemlig den ret hun oftest serverede sammen med kartofler og kogte grøntsager. I dag lyder menuen knap så festlig – men jeg var og er stadig vild med den ret.

Mens jeg skriver nu – kigger jeg på Sally, min labrador, der snuser rundt i haven. Når jeg borer mit ansigt ned i hendes bløde pels, der bare har den der helt fantastiske hundelugt – så er alle mine sanser tilbage i min barndom til min første hund. Så på forunderlig vis krammer jeg flere generationer af hunde på én gang…

Ja, når snuden er i sporet er det ikke til at vide hvilke følelser og tanker der dukker op. Lige nu er der dog temmelig blokeret for alt. Jeg har nemlig massiv høfeber og kan derfor ikke lugte noget. Lige nu.

 

Hvad med dig – giver din næse dig også adgang til minder og følelser?

2 Comments

  • Først sødt billede af den dejlige hund. og dernæst jeg er sådan meget indlevende når jeg læser ting, og derfor har jeg også haft næsen i din datters tennissko, så jeg får meget tit oplevelser jeg ikke lige har spurgt om.

    Og så fik man også lige grunden til dit unikke navn, som jeg tit har tænkt på kan have været grund til at mennesker du møder første gang , må tro at du er fuld når du siger Lizl.

    Der er en duft, jeg især holder meget af, og det er når folk brænder en bestemt form for brænde. Så er jeg tilbage hos min moster som barn, og de duftede så sødt, og så hyggeligt. Og det var rart at være barn.

    For i øvrigt: Jeg har lidt lyst til at tage en kopi af din leder i Psykologi, og så sætte grønne streger der hvor du har skrevet noget rigtig godt og så sende den til dig. Sådan er jeg.

    • Kære Kristines Dilemma!
      Mange tak for din hilsen og jeg griner højt over, at du har måtte sniffe til sure tennissko 🙂

      Omkring mit navn – så har folk egentlig aldrig troet, at jeg var fuld… hæ hæ… men nogle har haft svært ved at sige det – men det er meget simpelt: “li-sel”. Navnet strammer fra Schweiz – og jeg er opkaldt efter en operasangerinde. Jeg var den første (og vist stadig eneste), der er døbt sådan i DK.

      Men den ældre generation kender til navnet Liesl, da den den ældste datter i familien Von Trapp hedder det i musicalen “The Sound of Music”.

      Hold da – så blev det pludselig et navneleksikon… 🙂

      Endnu engang tak for de søde ord.

      kh Lizl

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *