Ferie uden stress: Sådan får du en god ferie

Feire uden stress
Ferie ude stress kræver fokus og en beslutning om at ville være på ferie.

Måske kender du til at blive sløj eller syg, så snart du holder ferie? Måske du også kender til at have svært ved at holde fri, når du nu endelig har ferie? Og selvom du har lovet familien ikke at være på mobilen, så tjekker du den i smug – måske på toilettet? Du har knoklet for at blive klar… men har svært ved at lægge arbejdet, da tankerne stadig summer omkring opgaver og gøremål.

Læs disse tricks. Jeg tør næsten garantere, at de kan hjælpe dig med at få en god ferie uden stress:

Tip til hvad du kan gøre inden ferien

INDEN du får på ferie, så skriv et brev til dig selv på den sidste arbejdsdag:

Kære mig! Når jeg kommer tilbage fra ferie, den xx, så vil jeg have fokus på xx og gøre xx og kontakte xx. Ønsker mig selv en god ferie og glæder mig til at vende tilbage. Kh MIG

Print brevet og læg det i en kuvert på dit skrivebord eller i skuffen.

Ferie uden stress
Ferie uden stress er muligt hvis du beslutter dig for at være i nuet.

Sådan gearer du ned på ferien

  • Når du i løbet af ferien kommer til at tænke på arbejdet, så husk på dit brev, som du skrev til dig selv. Brug en notesbog som parkeringsplads/en måde at outsource tanker og idéer… skriv ned og skub væk. Kom tilbage til nuet. Til ferien og dem, som du er sammen med.
  • Ha’ tålmodighed og rummelighed med dig selv, din krop og dit sind: Giv dig tid til at vænne dig til klimaet, ny seng, støj, mad – ændringer. Selvom det er spændende og sjovt at rejse, så er det også en aktivering af vores system… og hvis man i forvejen er lidt tændt, så bliver man ekstra påvirkelig.
  • Drik vand, spis god mad, snup en lur og gå en tur, så kroppen kommer af med spændinger.
  • Tal med dem du rejser med og fortæl, hvordan du har det. Ved også at kunne fortælle, at man måske oplever lidt uro eller har svært ved at slappe af… vil ens system automatisk falde mere til ro, fordi man siger det højt og ikke skal ’lade som om’ eller måske føle dårlig samvittighed.
  • Bliver du syg – så acceptér det. Slap af. Du bliver rask igen. Vær omsorgsfuld ved dig selv.
  • Uro, tristhed, vrede, irritabel og andre øv-følelser er rest af energistress. Gå en tur, få en lur.
  • Når kroppen er i alarmberedskab, vil vores hjerne bilde os ind, at det er vigtigt at vi tjekker mails og mobil hele tiden. Også selvom det ikke er ‘arbejde’ men nyheder, Facebook m.m. – er du PÅ! Så vær opmærksom på din trang – og modstå lysten til at være på.
  • Accepter din familie/dine nærmeste, som de er. Vær rummelig og tænk over, at de måske har lige så svært ved at falde til ro og være i denne uvante feriesituation, som dig selv.
  • Fokuser på alt det dejlige, som du kan få øje på – både på ferien og hos dem, som du holder ferie med. Det vi fokuserer på vokser.
  • Tænk over dit liv. Over tilværelsen og dine valg. Dem du er på ferie med. Dit helbred. Vær nærværende og sluk for pc og mobil. Selvom dine nærmeste måske ikke ligefrem ’ser’, at du tjekker din mobil – fordi du gør det på toilettet – så har det stadig indflydelse på dit nærvær. Du flytter nemlig fokus fra nuet. Og det gælder om at nyde nuet: DIN FERIE – som du har brug for. Arbejdet kommer tidsnok… lige om lidt er du retur. For som med alt andet i livet, så varer ferier heller ikke evigt.

Føler du dig stresset? – få støtte

Mange af de mænd og kvinder jeg møder bokser med stress og nogle bliver sygemeldte – men jeg har også samtaleforløb med klienter, der er på vippen til at blive sygemeldt og hvor min opgave er at støtte og guide, så klienten holder balancen – både her og nu og i det lange løb. Og måske også undgår at blive sygemeldt. En af dem er Sanne. Hvordan hun oplever min stress behandling, kan du læse om her.

Jeg oplever stor glæde og succes med samtaler, der foregår over telefonen/Skype – dels sparer man tid på transport – dels er fokus mere på indhold og proces end på at forholde sig til at sidde overfor et andet menneske. Her kan du læse om angst terapi gennem telefon.

Her kan du læse om min terapi/coaching.

Fri af stress. Udover telefonsessions tilbyder jeg også walk-and-talk i skoven.
Fri af stress. Udover telefonsessions tilbyder jeg også walk-and-talk i skoven.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *