Hvad vil jeg nå, før jeg dør?

Blev inspireret af en artikel om en patientforening, der opfordrer til, at man skriver ned, hvad man vil nå, inden man dør.

Egentlig har jeg altid ubevist levet efter sådan en bucket-liste – fordi jeg med mit motto: ”Hvis jeg ikke var bange, ville jeg… ” mærker efter og siger ja til opgaver, opfordringer, udfordringer, livsændringer, som giver hjertebanken – men samtidig forløser og giver mig ny viden, fordi jeg LEVER og træffer valg.

Lizl lederpix 5 2014

Senest har dette spørgsmål – om hvad jeg vil nå mens jeg lever – trængt sig på, fordi jeg netop har sagt farvel til en meget levende kvinde, der blev syg og døde alt for tidligt.

”Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, der var tro mod mig selv og ikke det liv, som andre forventede af mig”.

Dette udsagn er det, som døende på deres dødsleje oftest udtaler, at de fortryder. Det har en australsk sygeplejerske, Bronnie Ware, fundet frem til ved at tale med adskillige døende om, hvad de har fortrudt mest i deres liv. Det beskriver hun i bogen “The top five regrets of the dying”.

Ifølge sygeplejersken indser døende tit, hvor mange af deres drømme, der ikke blev opfyldt. De øvrige fire i top fem er følgende: 2. “Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt”. (Især mænd siger dette). 3. “Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser”. 4. “Jeg ville ønske, at jeg havde bevaret kontakten med mine venner”. 5. “Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være lykkelig”.

Jeg har allerede oplevet utrolig meget og mener ærligt, at jeg har levet så intenst og fået så meget, at jeg faktisk ikke kunne ønske mere. Jeg er så heldig og taknemmelig. Jeg kan bl.a. sætte x ved både at få en datter, dele livet med en dejlig mand, være ét med naturen med min hund, købe bolig i Spanien, bryllup i Vegas, bryllup i kirke, chefredaktør-jobs, bogudgivelser, skabe et magasin fra bunden, sige op og farvel til drømmejob for at realisere nye drømme, foredrag, skilsmisser, undervisning, møde gorillaer i Uganda, se pyramiderne, Paris, New York, Rom, hundeslædekørsel, Florida, ridning på heste, skiløb, grine og græde med venner, tale med dyrene, magi og meget meget mere, som jeg lige nu slet ikke kan komme på at nævne… Så hvis jeg skal nævne noget, jeg stadig ønsker – noget, jeg gerne vil nå – så har jeg vredet hjerne og fundet frem til følgende – vilkårlig rækkefølge:

  • At få en tatovering
  • At leve fuldkommen vegetarisk
  • At skrive flere bøger
  • At rydde op i mine noter
  • At tone min krop
  • At hjælpe andre til et bedre liv
  • At opbygge egen business, hvor jeg lever af at give noget til andre
  • At være stille i fem dage
  • At være offline i fem dage
  • At lave en fortælling i fotos om svaner
  • At lave souvenirs
  • At være naturformidler
  • At komme på safari
  • At gense Egypten
  • At få en papegøje
  • At få en gris
  • At hjælpe grinsene
  • At prøve at flyve – ikke i fly/faldskærm
  • At få læst min fremtid i et palmeblad
  • At gense Riga og mine lettiske rødder
  • At gøre en masse, jeg ikke har gjort før

På DeEkstraDage.dk kan man se et eksempel på en ”bucket-liste” – henvendt til syge, der pga. behandling har fået mere tid at leve i.

  • At gå barfodet i regnen
    • At se Vesterhavet i stormvejr
    • At se sneen falde
    • At tage et foto af de ting som gør dig lykkelig
    • At købe en smuk buket blomster hver uge
    • At nyde sæsonens kulinariske specialiteter
    • At skrive et brev til dine efterladte
    • At bygge dit eget minibibliotek
    • At opleve lyset i Skagen
    • At gense din yndlingsfilm
    • At læse de bøger, du aldrig har fået læst
    • At se sort sol i Sønderjylland
    • At have hele familien samlet til middag
    • At følge børn eller børnebørnene i børnehave eller skole
    • At lære at male
    • At lære at fotografere
    • At lære at bage
    • At lære at lave mad
    • At lære at spille på et instrument
    • At lære at strike
    • At bage en kage til en særlig person
    • At skrive sine erindringer
    • At blive gift
    • At tage et foto hver dag i den næste måned
    • At få taget et familiebillede
    • At tage på en ferie sammen
    • At sende en flaskepost af sted sammen
    • At lave en krukke fyldt med nedskrevne minder
    • At skrive ens familiehistorie

Kilder: DeEkstraDage.dk og Oxford Dictionaries 

På www.bucketlist.org kan man gratis oprette en liste og blive inspireret af andres.

Hvad vil du nå. Hvad er der på din liste?

2 Comments

  • ander leven opbouwen met mijn levenswijsheid .ik wil terug een vrouw . bossen en zee . waar dat zich afspeelt maak niets uit. aan mijn spirituele weg werken voor mensen te helpen.en vertrouwen op het universum of op god hoe u het wilt noemen.mijn gevoel zegt dat het iets wordt in denemarken

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *