Hvem vælger dog at blive muslim?

”Hvordan kan hun dog vælge at gå fra fri og selvstændig til undertrykt og tildækket?”

Af Lizl Rand

Hvorfor? Sådan tænkte jeg straks, da jeg hørte om danske Gry, der havde valgt at konvertere til islam. For hvad får dog en pæredansk 24-årig kvinde til at vælge at bede fem gange om dagen og bære tørklæde? Er hun blevet skør? Har hun forelsket sig i en muslimsk mand, der har fordrejet hovedet på hende og fået hende til at tilsidesætte alt for blindt at følge ham?

Indrømmet – disse spørgsmål fløj gennem mit hoved. For selvom jeg smykker mig med at være både åben og tolerant, så kunne den lille djævel, der pludselig havde sat sig på min ene skulder, ikke lade være med at hviske: ”Hvordan kan hun dog vælge at gå fra fri og selvstændig til undertrykt og tildækket?”

Men jeg er blevet klogere. For efter at have læst interviewet, som vi bringer i dette nummer af Q, så har jeg fået øjnene op for, at Gry ikke valgte sin religion på grund af en mand. Nej, først efter at have studeret, reflekteret samt kigget kritisk på både sig selv og religionen – valgte hun at konvertere.

Grys interesse for islam kom i teenageårene, hvor hendes retfærdighedssans blev vakt, da minoriteter i hendes folkeskole blev udsat for racisme. Og for at kunne debattere med dem, der kritiserede islam, måtte Gry sætte sig grundigt ind i, hvad det gik ud på.

Og her er hele nøglen: Viden og indsigt. For fordomme og manglende respekt fodres af uvidenhed.

Derfor må jeg og andre også huske på, at det kan være kulturelle mønstre blandt muslimske mænd og kvinder, der kan være undertrykkende, som ikke har noget med islam at gøre. Ligesom der jo også kan forekomme undertrykkende mønstre i vores kristne kultur, der intet har med kristendommen at gøre.

For Gry er tørklædet en del af den måde, hun praktiserer islam på. Og hendes helt eget valg. Jeg er selv splittet omkring hvad jeg tænker om tørklædet… for selvom det er et frit valg, så er det jo samtidig en måde at vise andre på, at ens religion går før alt andet… også andres religion og kultur…

Derfor vil jeg opfodre alle til at læse om Gry. For fordomme og tabuer er med til at undertrykke og hindre frihed og forandring. Hvis vi fastholder os selv og andre i en forestilling, så bliver vi aldrig rigtig frie og lykkelige. Det er først, når vi accepterer os selv og andre, som de er, at vi kan møde omverdenen åbent. Med respekt.

Alle er nemlig lige uanset baggrund, religion, hudfarve og kultur.

På Q har vi gjort det til vores mission at sætte spot på alt det, som vi ikke tør tale om. Læs og vær med til at nedbryde tabuer.

9 Comments

  • Kære Lizl

    En religionssociolog ville have en anden forklaring på, hvorfor unge mennesker vælger at konvertere til f.eks. islam 🙂 Eller at gå ind i religiøse bevægelser eller andre grupper, der giver et fællesskab og en medfølgende identitet. Nemlig, meget kort og firkantet, kan det forklares at de faktisk vælger til og ikke fra, når de vælger f.eks. at konvertere til islam. De vælger nemlig en identitet, som er dem givet – fastlagt, i faste “forudsigelige” rammer. En base med faste regler og forventinger. Et sted at høre til. Det moderne menneske i den vestlige verden skal nemlig selv skaber sin identitet. De vælger til og fra og de kan blive “alting”. Der er fritvalg på alle hylder. At have denne frihed skaber et stort pres, og ofte også følelsen af uoverskuelighed for den unge. Det betyder også, at du som individ er din egen lykkesmed. Og med det følger at det er din egen skyld om du bliver en fiasko eller en succes. Det er med andre en stor mundfuld de unge står overfor, når de skal ud i verden. Og der er meget der tyder på at det bliver sværere og sværere for de unge mennesker, at skabe sig en identitet på den måde familien og det moderne vestlige samfund udvikler sig på og med den historik i udviklingen vi har med os. Hvis man vil forstå det nærmere kan The Homeless Mind anbefales af Berger, Berger og Kellner.

  • Tak til Elisabeth for en mere analyserende tilgang til dette fænomen. Jeg er aldrig i tvivl om, hvad jeg mener om tørklædet: Det sætter kønnet forrest, ikke individet. Det signalerer, at når kønnet er Q, så er man underlagt mændenes magt både privat og i det offentlige rum. Man kan underkaste sig frivilligt, men det er stadig underkastelse. Signalværdien er desværre, at det er OK, hvilket betyder, at en masse unge kvinder, som ikke har lyst til at underkaste sig, bliver tvunget til det/nødt til det. Og det er fandme ikke OK.

  • Kære Lizl
    Tilslutter mig de foregående svar. Og vil samtidig tilføje at det kan blive problematisk, når man romantiserer en konvertering, som måske oftest skyldes en identitetskrise i større eller mindre grad.

  • Det er IKKE kun kvinder der er tildækket, der ikke er frie og selvstændige.

    Der er alle de/vi stille piger, der ikke råber op og gør opmærksom på sig/os selv.

    En gang imellem dukker de op i pressen, til stor foragelse for masserne. Bare fordi de ikke bærer tørklæde er de ikke så nemt at få øje på, men de er der.

    I den sidste del af replyet, har jeg ikke brugt ordet vi, fordi jeg er kommet ud af det ufrie og uselvstændige liv, og det har INTET med islam at gøre,

  • Størstedelen af kvinder uanset alder i den islamiske tro har ikke noget valg hverken;
    om de vil bære tørklæde eller ej,
    om de vil have en uddannelse,
    om de vil giftes,
    om deres frihed
    om deres eget liv og død.
    Så når danske kvinder bære tøklæde, i mine øjne, er de solidariske med alle de kvinder, der må leve i og med undertrykkelse, og det, for mig, ganske grotesk.
    Samtidig har kvinder i vesten fået en frihed til at vælge, og det skaber så, i denne situation, en konflikt, der ikke er eller kan være fremmende for alle de kvinder, der ikke har et valg.
    Der står ikke i koranen, at kvindens tro er forbundet med at bære tørklæde, det er en rituel handling, der kan ses som undertrykkende.
    Hvem der skabte denne beklædning, kan vi kun gætte os til, men i dag bliver den også brugt som en udsmykning, der nok ikke har så meget med religionen at gøre.
    Det er en interessant konflikt, der virkelig kan få os alle op af stolen.

  • enig, og pas på med at romantisere Islam, jeg jeg er opvoksede med mange piger, fra forskellige nord-afrikanske lande her i Europa, som blev kun forhindret i at komme videre med sig-selv pga deres (forskellige former for) muslimske religion.
    Den slags romantisering mener mig også om de mænd der tror at prostituerede er kun prostituerede fordi de kan lide at være det:Man kender ikke til sagen for godt, og vælger at sige at det er fint som det er…
    NEJ, jeg tror på identitets mangel, eller krise, og kan som troende sige at det der hedder “religion” er menneskeskabte spilleregler, politik og styrring.

    Ens TRO på noget større end os selv er i hjertet uanset om man går i tørklæde eller miniskørt.For mig handler det om kærlighed og visdom for sigselv og andre, og især om IKKE AT SKULLE FRYGTE livet eller andre mennesker.

  • Jeg kommer forbi her til og læst noget som jeg synes skal ikke lade vare med at kommentere, jeg må tillade mig at svar med respekt, åben og tolerant og håber i vil acceptere mit svar.
    Jeg må sige at kvinder i islam har god respekt, pligter og opmærksomhed ligesom mænd, og en vigtig del af familien som mor søster datter eller kone og elskede, jeg er selv muslim og opvokset imellem mange kvinder familie og bekendte, har aldrig set eller hørt om tvang eller pres på at kvinde bør have særlig tøjstil, eller må ikke læse eller giftes med en de ikke ønsker eller andet. Kvinderne studer og får høje uddannelse som læger, ingeniører, lærer o.s.v. de har deres ret at vælge alt som de vil i mit hjemland (Egypten).
    Ja der kan være kultur forskellige, baggrunde og traditioner forskel som man kan finde alle steder også imellem to danske familie, to danske hjem eller to danske mennesker, forskellige er der altid og vi er nød til at respekter og forstå hinanden, fordi vi her i verden har brug for hinanden.
    Til sidst vil jeg sige at den unge pige selv har taget et valg og vi alle må accepter hendes valg tak.

  • Jeg vil på det stærkeste anbefale alle at læse “Ayaan – opbrud og oprør”. For mig var det en øjenåbner.
    Jeg har altid ment, at det er de troende der gør en religion problematisk og ikke religionen selv. Men jeg skal love for, at jeg blev klogere af bogen!

    MAnge hilsner
    Mette G. Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *