Er du kærligheds-afhængig?

Test dig selv. Følgende karakteristika er ifølge parterapeut Ingrid Ann Watson og psykolog Robin Norwood typisk for kvinder, der elsker for meget:

Af Lizl Rand

1. Du kommer fra et ikke-velfungerende hjem, hvor du ikke har fået opfyldt dine følelsesmæssige behov.

2. Eftersom du ikke har modtaget særlig megen ægte omsorg, forsøger du at tilfredsstille dette uopfyldte behov pr. stedfortræder ved at blive omsorgsgiver, især over for mænd som på en eller anden måde virker trængende.

3. Fordi du aldrig har været i stand til at lave dine forældre om til de varme, kærlige, omsorgsfulde mennesker, du længes efter, reagerer du voldsomt, når du træffer den velkendte knudemand, som du endnu en gang kan forsøge at ændre ved hjælp af din kærlighed.

4. Fordi tanken om at blive forladt gør dig rædselsslagen, vil du gøre hvad som helst for at forhindre, at et forhold opløses.

5. Næsten intet er for besværligt, for tidsrøvende eller for dyrt, hvis det vil kunne »hjælpe« den mand, du har et forhold til.

6. Da du er vant til kærlighedsløse personlige forhold, er du villig til at vente, åbne og gøre dig endnu mere umage for at behage.

7. Du er villig til at få langt mere end 50 procent af ansvaret, skylden og bebrejdelserne i ethvert forhold.

8. Din selvagtelse befinder sig på et faretruende lavt niveau, og dybt inde i dig selv tror du ikke på, at du fortjener at være lykkelig. Du mener snarere, at du må gøre dig fortjent til at nyde livet.

9. Fordi du har manglet tryghed i din opvækst, har du et desperat behov for at være herre over dine mænd og dine forhold. Du camouflerer dine bestræbelser på at beherske mennesker og situationer som »hjælpsomhed.«

10. I et forhold har du langt større føling med din drøm om, hvordan det kunne blive, end med hvordan situationen faktisk er.

11. Du er forfalden til mænd og til følelsesmæssig smerte.

12. Følelsesmæssigt og ofte også biokemisk kan du have en tendens til at blive forfalden til medikamenter, alkohol og/eller bestemte former for mad, især sukkerholdige.

13. Eftersom du bliver tiltrukket af mennesker med problemer, der skal løses, eller fordi du bliver viklet ind i situationer, der er kaotiske, usikre og følelsesmæssigt smertefulde, undgår du at konfrontere dit ansvar over for dig selv.

14. Måske har du en tendens til at blive deprimeret. Den foregriber du ved hjælp af den spænding, der skabes i et ustabilt forhold.

15. Du er ikke interesseret i mænd, der er rare, stabile, pålidelige og interesserede i dig. Den slags »flinke fyre« finder du kedelige.

SKRIV I KOMMENTAR-FELTET HVIS DU KAN GENKENDE NOGET HOS DIG SELV! Del dine erfaringer. Tror mange kvinder (og mænd) kender til dette med at ‘elske for meget’ og være kærlighedsafhængig

Se filmen LOVE ADDICT!

Elsker du mig ligeså meget, som jeg elsker dig? Spørgsmålet optager den elskende døgnet rundt og kan være ligeså opslidende som kampen om liv og død. Pernille Rose Grønkjærs nye dokumentarfilm “Love Addict” beskriver hvordan den romantiske kærlighed bliver til en altopslugende besættelse.


Hvordan føles det, når hver eneste beslutning, hver eneste tanke og hvert eneste sekund kun afhænger af hvad et andet menneske gør? Når dette menneske derfor bliver grundlaget for hele din eksistens?

Eliza – en ung kvinde – elsker af hele sit hjerte. Hun kender til alle detaljer i Christophers liv og er slået omkuld af kærlighed. Han ved det bare ikke, for han har endnu ikke mødt hende. Eliza og mange andre fortæller deres historie i filmen. Udgangspunktet er drømmen om den eneste ene, som man ikke at kan leve foruden, men det handler i virkeligheden om frygten for ikke at være elsket og om at elske alt for meget. Om at ville kontrollere illusionen og kræve kærligheden gengældt. Det handler om at være afhængig af kærlighed.

Efter premieren på filmen, var der paneldebat med:

Birgit Petersson (Læge, psykiater og kønsforsker).
Lizl Rand (Chefredaktør på Q, Tidens Kvinder og Psykologi).
Pernille Rose Grønkjær (Instruktør, Bla. The Monastry og Love Addict).
– og aftenes ordstyrer var Mette Vibe Utzon!

Se debatten her:

http://vimeo.com/22080988

Billetter til premieren købes i hver af de 40 doxbio biografer og koster normal biografbilletpris!

8 Comments

  • Been there, done that! Jeps, i en alder af kun 34 år har jeg allerede to langvarige problematiske forhold med alkoholiserede mænd bag mig.

    I dag finder jeg de almindelige, trygge, rare og ikke så komlicerede mænd meget tiltrækkende! Jeg har fået et spark i min udvikling via. et selvtillidsboost via. en psykolog, som altså også har den dejlige påvirkning, at jeg ikke finder hverken knudemænd eller lignende typer særlig interessante mere!

    God vind med det hele!

    Hilsen
    Laila

  • Jeps – det er lige mig. Selvom jeg har haft en tryg barndom og vidst jeg var elsket af mine forældre, så kunne de ikke vise det. Efter flere forhold med mænd jeg skulle “redde” – den ene alkoholiker – fik jeg øjnene op for min medafhængighed og afhængighed. Jeg er nu startet op i handlingsprogram program – pskykologer kunne jeg ikke bruge, det havde jo ikke selv følte det på egen krop – og i en alder af 50 kan jeg endelig mærke hvad jeg selv føler og få sat de sunde grænser. Så mangler der bare den rolige og stabile mand.

  • Timer bliver til dage,til uger, til år – en evig venten til han fik tid til, at være til stede, at være omsorgsfuld, lyttende, engageret.

    Det skete aldrig –

    Jeg troede hele tiden, at jeg kunne ændre mig selv, så jeg passede til hans behov. Jeg holdt resten af verden ude – måtte være parat til, når han fik tid.

    Jeg gav alt det, jeg rigtigt gerne selv ville have –

    Til sidst var der ikke mere, jeg kunne ændre. Til sidst var der ikke mere mig, at give af – der var ikke mere tid.

    Hvis jeg havde elsket mig selv lige så højt som jeg elskede ham, så havde jeg ikke ventet.

    Jeg havde elsket mig selv og givet mig selv plads til, at være mig. Jeg ville have levet mit liv og ikke hans.

    For hver dag der går, kender jeg mig selv bedre. For hver dag der går, elsker jeg mig selv mere.

    Jeg giver mig selv kærlighed og omsorg. Jeg sætter stor pris på mine medmennesker og har ikke brug for et partnerfilter til at sortere, hvad jeg kan lide og ikke kan lide.

    Mine øjne er åbne og jeg ser, at verden er åben for mig og kan rumme mig præcis som jeg er. Der er rigtigt meget kærlighed herinde.

    Jeg elsker ham stadig og han er et sted derude –

    Jeg er et helt andet sted – nemlig lige hér.

    Jeg kan ikke længere leve andres liv – jeg elsker mig selv mest.

    • Hej Beate.. Jeg skriver efter at min kæreste gennem 4 år slog op for 5 dage siden – vi er begge snart 20. Jeg kommer fra en familie hvor min mor var alkoholiker og jeg har derfor været udsat for omsorgssvigt. Jeg tror, at dette har været skyld i, at jeg i dag sidde med en skrækkelig følelse indeni. Jeg ved det, det gør alle, hvis kæreste lige har slået op. Men det jer er anderledes. Jeg kender ikke mig selv – jeg kender ham og mig. Jeg ved at jeg nok skal blive glad en dag, men på trods af den viden, så ser det hele meget usikkert ud for mig lige nu. Jeg er helt nede i kulkælderen og jeg synes det er forfærdeligt, at jeg ikke aner hvordan jeg skal leve mit liv fremover, uden ham. Jeg er ikke i tvivl om at jeg har været afhængig af kørekortet, men jeg vil nu ikke sige, at der ikke har været ægte og dyb kærlighed til stede. Det har der bestemt. Men jeg kan se et mønster. Nu hvor jeg står i denne situation, tænker jeg ikke på andet end at jeg ikke ved hvordan han vil klare sig uden mig. Han slog op fordi han vil prioritere sin frihed højere, og fordi vores forskelligheder stod for meget i vejen til sidst. Jeg tænker kun på, hvor han dog skal finde en person, der kan huske ham på, at han skal slappe af, som var det han KUN gjorde med mig. Ja, jeg vil redde ham og jeg håbede at tiden ville modne ham, så han ville prioritere kærlighed og tryghed ligeså højt som jeg selv gør. Det gnaver i min mave, når jeg kommer i tanke om, at jeg aldrig vil komme til at ligge i hans arme og at han aldrg vil kærtegne mig på den bestemte måde, han gjorde.. 🙁 Det er vildt hårdt, og jeg vil så gerne vide hvad du gjorde til at nå dertil, hvor du er nu? Knus en knust

      • Jeg synes, man skal passe på med at kaste med diagnoser. Der er forskel på, at være til mænd, der ikke er “flinke fyre” og at have patologiske tilbøjeligheder, ligesom der er forskel på hvad man ønsker i livet og af kærligheden. Måske ønsker man ikke et ægteskab eller et søndagsforhold, men har mere lyst til intensivitet og rutsjebaneture – det kan ligeså vel være et bevidst valg, der er godt og konstruktivt.
        Der hvor afhængigheden og det patologiske ligger, er nemlig præcis i de onde cirkler – i det ukontrollerede, omnivore begær efter at blive behandlet uværdigt eller afvist. Men man må også acceptere, at kærlighed i sig selv også kan have sine normal-patologiske momenter, sine indlejrede op- og ned ture, som f.eks. Nanas kommentar afspejler – at blive slået op med, f.eks..
        Jeg synes, det er en farlig tendens at sygeliggøre følelseslivet i sådan en grad, at nærmest hver en krog af det har en patologi koblet til sig. Livet giver ar. Nogle af dem skal vi have hjælp til at hele – andre klarer tiden.

  • Nanna, det kunne ellers have været en sjov historie, hvis du havde oplevet at være afhængig af kørekortet! ;-D

  • Jeg er opvokset i en kernefamilie med masser af omsorg og kærlighed. Jeg har aldrig manglet noget i min familie og vi er meget tæt knyttet.
    Men jeg har i en alder af 40 år opdaget at jeg er kærligheds afhængig.
    Jeg har været i en del forhold og med mænd jeg har stor forkælet og gjort alt for dem selv tilsidesat mine egne børn nogle gange.
    Jeg er borderline og har en bipolar lidelse.
    Hele mit liv har jeg haft svært ved at sætte grænser og vurdere hvad det var godt eller dårligt for mig.
    Jeg kan være sammen med en fyr i 14 dage og så vil jeg leve med ham smider alt jeg har i mine hænder og så sjal vi leve lykkeligt ligesom bjerg har været vant til derhjemme fra. Men det er et stort problem for mig kan jeg får hjløp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *