Lågen er åben

Har du set, at hegnet er væk? Lågen er åben…

img_7823

Selvom hegnet ikke længere står og holder hesten tilbage, så bliver den på folden. Og selvom den voksne elefant så let som ingenting kunne springe den kæde, den har om foden – så forsøger den ikke.

lænket_elefant_shinteresting-reads-horse-tied-to-chair

Nogle kalder det tillært begrænsning eller elefantsyndromet, når vi lader mentale overbevisninger styre vores liv.

Man behøver dog hverken være elefant i underholdningsindustrien eller veldresseret ridehest for at lade sig være styret både mentalt og fysisk af begrænsende overbevisninger.

Jeg møder mange, der lever i et nyt set up – men efter gamle regler. Som stadig gør, som de gjorde, da de var for små, for unge, for slappe, for låste, for bange, for tvivlende, for uvidende, for forvirrede, forgiftede, for utrænede, for alt muligt…

comic

Nogle gange må jeg i sjov spørge mine klienter, om de er over 18 år? De fleste smiler som svar mens de trækker på skulderen og erkende, at de er et andet sted i dag end da de var børn eller der, hvor de lærte at være inden for rammerne og at det gjorde ondt, hvis man forsøgte at åbne lågen.

open-gate-veronica-ventress

Jeg kan godt selv genkende det. Selvom jeg for længst har taget ansvaret for min færden inde og uden for folden og for mange år siden er holdt op med at forklare min adfærd og følelser ud fra min barndom, så lader jeg alligevel den nære fortids begrænsninger begrænse mig.

Jeg er fx ikke længere del af en stor virksomhed og underlagt lederkodeks, strategier, kommunikationsplaner eller agerer ansigtet på brands, som jeg skal tage hensyn til og til fulde stå inde for. Jeg skal ikke længere cleare mine udtalelser med en kommunikationsafdeling, tage hensyn til medarbejdere, kollegaer, chefer eller forholde mig til hundredevis af mails.

Alligevel holder jeg mig tilbage og opfører mig, som om jeg stadig var fuldtidsansat og skal være indenfor virksomhedens rammer – mens jeg tjekker mails (der ikke kommer).

Et andet eksempel er min datter. Hun er i dag 21 år og en voksen ung kvinde. Jeg skal ikke længere tage hensyn til hvornår hun skal i skole, får fri, holder ferie, arbejder, fester, rejser. Jeg skal fx ikke længere være klar med maden på et bestemt tidspunk, indrette mig efter skolernes cyklus eller være disponibel.

Alligevel lever jeg regelmæssigt og i en rytme som om hun stadig boede hjemme og havde behov for en mor, som da hun var lille.

Men datteren har ikke længere brug for mig på den led. Og jeg er heller ikke længere en del af en virksomhed. Jeg er mig. Både professionelt og privat. Det gir en hel ny form for frihed, som jeg nu flirter med og satser på at gøre til en varig affære.

Forleden faldt jeg over et citat, som frit efter hukommelsen lyder sådan:

Fuglen er ikke bange for at grenen knækker. Dens tillid handler ikke om grenen – men egne vinger…

blackbird-1157295_960_720

Jeg er vild med det… og jeg tror på mine vinger, nu hvor jeg er på vej ud…

Og hvad med dig? Har du set, at hegnet er væk? Lågen er åben…

1 Kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *