Psykisk førstehjælp er en investering

Der er rigtig mange gode grunde til at investere i et kursus i psykisk førstehjælp. Faktisk har en virksomhed slet ikke råd – hverken måle i mennesker eller kroner. Udover medarbejderens tragiske situation kan det bringe en afdeling, en virksomhed i knæ, hvis en medarbejders krise håndteres forkert – eller slet ikke bliver håndteret. Jeg, Lizl Rand, har været leder i 12 år i mediebranchen og har selv erfaret, hvor vigtigt det er at være klædt på til at hjælpe en medarbejder godt igennem krisen.

Lær psykisk førstehjælp og hjælp medarbejdere med stress, angst og depression 

I enhver organisation og virksomhed opstår der tidspunkter, hvor en medarbejder bliver udsat for en krise som f.eks. et dødsfald i familien, skilsmisse, sygdom eller lignende. Ved hjælp af en række redskaber vil du som leder kunne hjælpe din medarbejder i krise. Samtidig vil det øge bundlinjen mærkbart, fordi du på én gang – og med få redskaber – kan nedsætte antallet af sygedage markant.

Jeg har lang og bred erfaring fra mediebranchen og har i over 12 år været leder som chefredaktør på en række magasiner og medlem af Advisory Board og bestyrelse. På mange måder og niveauer har jeg derfor oplevet vigtigheden af at kunne håndtere kriser.

Virksomheder mangler handlingsplan

I mit ledernetværk har jeg fulgt en leder, der efter sin kones dødsfald var stærkt påvirket i mange måneder efter. På alle måder reagerede denne leder i en større dansk virksomhed, fuldkommen som man kan forvente i så tragisk en situation. Lederens virksomhed evnede imidlertid ikke at tage hånd om ham og lod stå til, så det blev lederens nærmeste medarbejdere, der uden at være klædt på til opgaven måtte forsøge at hjælpe og støtte ham. Det resulterede i, at en af de tætteste medarbejdere oplevede det som så stort et pres, at hun til sidst blev sygemeldt med stress. Virksomheden havde pludselig en gigantisk udfordring med blandt andet stort tab af viden, da både lederen og hans nærmeste ikke fungerede.

Et kursus i psykisk førsthjælp gør dig i stand til at hjælpe ved stress, angst og depression samt passe på dig selv

Dette kunne være undgået ved, at virksomheden havde taget hånd om situationen. At de havde lavet en handlingsplan for lederen – men også for medarbejderne, der skulle fungere med en leder, der forståeligt var i krise. Medarbejderne burde være blevet klædt på – men endnu vigtigere – de skulle også have haft indsigt i, hvordan de passer på sig selv i processen.

Kunsten at anderkende stress

Det er en kolossal investering at have en god føling med trivslen. At sikre det psykiske arbejdsmiljø. At have så åben en dialog, at en nøglemedarbejder kan komme og fortælle, at han/hun ikke har det så godt. En af mine nærmeste og mest betroede medarbejdere fortalte, at han følte sig presset. Som leder tog jeg det alvorligt og fik ham sendt til en coach, der kunne hjælpe med at skabe overskud. Samtidig fik vi prioriteret arbejdsopgaverne, så min medarbejder fik bedre overblik. Men det som for ham og de øvrige i afdelingen betød mest var anerkendelsen af, at man kan være presset og have brug for hjælp, og at man tør sige det FØR, det er for sent. Jeg er overbevist om, at ved at sætte tidligt ind undgik vi, at vedkommende meldte sig syg med stress. Det har han også selv efterfølgende fortalt. For mig ville det have været en mindre katastrofe, hvis han havde hevet i håndbremsen. Han havde nemlig ansvar for nogle vigtige driftsopgaver samtidig med, at vi var i gang med at udvikle og udvide og derfor i forvejen havde spændt buen.

Rettidig omhu og medmenneskelig forståelse

En af de mest dramatiske oplevelser var, da en medarbejder fik et telefonopkald om, at hendes kæreste var fundet død. Hun tog telefonen midt i et kontorlokale med mange kollegaer. I et skrig faldt hun om på gulvet – inden hun sammen med en kollega løb af sted. Imens sad resten af personalet lammet – senere brød de på skift sammen. Mange fik kontakt med deres egen angst – samtidig med, at flere følte skyld og skam over ikke at have reageret og hjulpet kvinden, der fik opkaldet. Vi fik situationen under kontrol ved bl.a. sammen med en terapeut at tale om det skete og få indsigt i, hvordan vi kom videre og senere blev i stand til mest hensigtsmæssigt at tage imod medarbejderen.

Jeg har også måtte håndtere personale, kollegaer og pårørende med angst, depression, stress og misbrug udi både hash og alkohol. Ligesom jeg i min nærmeste omgangskreds har været der for folk, der er pårørende til psykisk syge. Min karriere i mediebranchen og min opgangskreds er ikke speciel udfordret/belastet i forhold til gennemsnittet. Mine eksempler viser med al tydelighed, at risikoen for at opleve en situation, der kræver, at man er i stand til at yde eller forstår mekanismer i psykisk førstehjælp – er langt større end ved fysisk førstehjælp. Det har været en stor hjælp for mig at have fået en masse viden og råd til, hvad jeg kan gøre – og hvordan.

Det handler ikke om at skulle være terapeut eller ekspert udi psykiatrien. For som leder eller kollega skal du ikke behandle eller yde terapi – du skal have overblikket og hjælpe og støtte. Det handler om at handle i tide.

Lizl Rand, psykoterapeut og instruktør i psykisk førstehjælp hos Psykiatrifonden
Lizl Rand, psykoterapeut og instruktør i psykisk førstehjælp hos Psykiatrifonden

På Psykiatrifondens 2-dages kursus i psykisk førstehjælp klæder jeg ledere, HR-ansatte, tillidsfolk, sikkerhedsrepræsentanter m.fl. på til hvordan man håndtere/forebygger krisesituationer.

Læs mere om indhold i kurset Psykisk Førstehjælp

Jeg har med stor succes både afholdt kurset lokalt i virksomheder for en udvalgt medarbejder gruppe på mellem 10 og 20 personer. Ellers er det muligt at melde sig til følgende åbne kurser:

Har du spørgsmål, så ring/skriv til Lizl Rand, 22 61 92 80/ lizl.rand@gmail.com 

  • 26.+27. april 2017 – begge dage kl. 9-16.: MBK, Pilestræde 61, 1 sal, 1112 København K. Pris kr. 3.650 ekskl. moms. Inklusiv kursusmateriale – herunder bogen Psykisk førstehjælp samt certifikat fra Psykiatrifonden. Plus den nye bog til pårørende Tæt på krise og sygdom. Vi byder på lækker morgenmad, frokost, frugt, kage, drikkevarer. Overnatning er ikke inklusiv. Tilmeld dig HER
  • 3. + 4. maj 2017 – begge dage kl. 9-16. : Koldkærgård, Agro Food Park 10, 8200 Aarhus N. Pris kr. 3.650 ekskl. moms. Inklusiv kursusmateriale – herunder bogen Psykisk førstehjælp samt certifikat fra Psykiatrifonden. Plus den nye bog til pårørende Tæt på krise og sygdom. Vi byder på lækker morgenmad, frokost, frugt, kage, drikkevarer. Overnatning er ikke inklusiv. Tilmeld dig HER 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *