Månesyg?

”Jeg ved, at jeg ikke er alene om at mærke månen og være påvirket af dens kredsløb.”

Af Lizl Rand

Det slår aldrig fejl. Jeg sover dårligt, vågner sommetider midt om natten og ligger og vender og drejer mig. Næste morgen er jeg træt, sommetider udmattet og en smule utilpas. Når jeg senere på dagen kigger i kalenderen, kan jeg se, at det er fuldmåne.

Lige så hurtigt jeg har konstateret det, lige så hurtigt glemmer jeg det igen. For jeg er ikke på den led interesseret i månens cyklus. Men den påvirker mig tilsyneladende, for alle andre dage sover jeg dybt og godt. Lige indtil næste gang, det er fuldmåne, og jeg efterfølgende konstaterer det ved et tilfældigt kig i kalenderen.

Desværre findes der ingen videnskabelige svar på hvorfor. Men jeg ved, at jeg ikke er alene om at mærke månen og være påvirket af dens kredsløb. Flere kvinder her på redaktionen har det på samme måde, og jeg kender til en gruppe af kvinder, der ligefrem mødes til kaffe og skål på en bænk i villakvarteret, når månen lyser rund og hel. De kan jo lige så godt få noget godt ud af, at de alligevel er vågne…

 

Mens videnskaben halter, løber forklaringerne anderledes hurtigt. Nogle mener, at det er månens kraftige lys, der forstyrrer min og andres søvn ved at få kroppen til at tro, at det i virkeligheden er dag. Desuden har man fundet ud af, at øjets følsomhed over for lys varierer i takt med månens faser på en sådan vis, at øjet er allermest følsomt over for lys, når det er fuldmåne.

Men hvordan hænger det sammen med, at jeg sover med mørkelægningsrullegardin?

En psykolog vil måske mene, at jeg og andre blot er i ubalance den dag – af helt andre årsager. Mens dem, der skeler til overtro, klart vil finde forklaringerne i vores sprog. På dansk har vi det gamle ord ”månesyge”, der dækker over forskellige sindslidelser, mens vi på engelsk har ordet ”lunatic”, der betyder galning, og som stammer fra det latinske ord for måne: ”luna”.

Sindet og vores kosmiske nabo er altså forbundet i sproget, og for nogle af os er der også en fysisk forbindelse. Dog vil jeg ikke kalde os hverken gale eller vanvittige, højst lidt underlige.

I dette akutelle nummer af magasinet Psykologi ser vi nærmere på, hvad der er videnskab, og hvad der er overtro. Læs med og bliv klog på vores kraftfulde måne.

2 Comments

  • Jeg studser over dit spørgsmål: “Hvordan hænger det sammen med at jeg sover med mørklægningsgardiner?”
    Jeg er selv månesyg og har det præcis som beskrevet. Det er bestemt ikke noget, som kun kvinder lider af.
    Tilbage til spørgsmålet om mørklægningsgardiner: Det har INGEN betydning om man kan se månen eller ikke; hvilket understreges af det faktum at også du kigger på kalenderen EFTER fuldmånen.
    Jeg er enig i, at der ikke er nogen videnskabelig forklaring på fænomenet – – og dog….
    Det er nemlig et faktum at månens tiltrækningskraft styrer en mængde ting, som alle har noget med væsker at gøre… Tidevandet styres 100 % af månen. Kvindens månedlige cyklus styres også af månen – og hvorfor skulle månen så ikke også styre alle de andre menneskelige væsker, som jo udgør langt det meste af den menneskelige krop?
    JEG tror på at det er sådan, det hænger sammen – men jeg står uforstående overfor hvorfor der er nogen , som IKKE påvirkes, hvis det hænger sådan sammen…
    mvh Torben Hansen

  • Torben, der er jo mange mennesker, der ikke lægger mærke til deres krop, og de signaler den sender. Så måske bliver vi alle månesyge, men ikke alle er klar over hvordan de mærker deres krop? De sover måske i forvejen dårligt, og mærker det derfor ikke på søvnen?
    Nogle mennesker er totalt lukkede overfor kroppens og sindets små signaler. De kan slet ikke mærke sig selv. De “er” her bare, og alt foregår med fornuften og rationaliteten først.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *