Tænk at angst har ført mig på scenen på Østre Gasværk Teater

En drøm jeg slet ikke turde drømme – blev virkelighed to mandage i november. Jeg optrådte på Østre Gasværk Teater – til Kaffesalon. Total udsolgt med flere hundrede publikummer. At stå på scenen i det magiske rum og være del af en festlig aften med professionelle skuespillere er altså temmelig stort. Og bagefter at få ros og fornemme, at det har gjort en forskel. Jeg var inviteret ind for at fortælle om og besvare spørgsmål om vor tids epidemi med stress og angst. Om hvordan hver 5. af os bliver ramt og hvor hæsligt det er at føle sig forkert og kæmpe for at være en succes og ikke føles os udenfor.

Jeg må stadig knibe mig armen over at have stået på scenen med mine idoler: Mette Horn, Rikke Buch Bendtsen, Kristian Holm Joensen, Silke Biranel – og med teaterdirektør Pia Jette Hansen som værtinde og Hanne Meulengracht bag klaveret.

Wauw. Hvis ikke jeg var så euforisk, ville jeg snøfte. Tak for muligheden.

Lizl Rand i Kaffesalon på Østre Gasværk Teater
Lizl Rand i Kaffesalon på Østre Gasværk Teater

 

Er vild med Østre Gasværk Teater. Fantastisk bygning og rum.
Er vild med Østre Gasværk Teater. Fantastisk bygning og rum.

4

123

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *