Wood Wide Web

Træer er sociale væsner

“De kan tælle, lære og huske, pleje syge naboer, advare hinanden om fare ved at sende elektriske signaler på tværs af et svampe netværk kendt som “Wood Wide Web”- og, af ukendte årsager, holder de gamle træstubbe i live ved at fodre dem med en sukkeropløsning gennem deres rødder.”

Disse er blot nogle af de hemmeligheder, som Peter Wohlleben, en tysk skovfoged og bedst sælgende forfatter, har lært om træer.

skoven

Elsker titlen på hans bog, som jeg i den grad må ha’ fingre i. “The Hidden Life of Trees: What They Feel, How They Communicate – Discoveries From a Secret World

Fotoet har jeg skudt i går den 4.2.2016 på den smukkeste skovtur med det vildeste lys i Bistrup Hegn i Birkerød.

Jeg er helt rørt over bogens eksistens. Det giver så meget mening. Jeg både krammer og taler med træer og bruger dem i min undervisning. Både til at illustrere selvtillid og selvværd og til øvelser i hvordan man kan få jordforbindelse og mærke ro og styrke og stå fast.

Nogle af mine lykkeligste øjeblikke har jeg fået i skoven med Sally-dyret. Når vi to væsner snuser rundt, går på opdagelse, nyder, sanser og bare er.

Lizl og Sally i skoven
Lizl og Sally.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *