Det er meget individuelt, hvordan vores krop, psyke og adfærd påvirkes. Ligesom det er forskelligt fra person til person i hvor høj grad de forskellige angst symptomer viser sig og hvad som opleves som generende. Nogle kan næsten sætte hak ved det hele – andre kan måske blot genkende et par symptomer.
Her på siden kan du se en liste over de meste almindelig angst symptomer. Læs den igennem og tænk tilbage på sidst, du oplevede angst. Måske du kan genkende enkelte eller flere af dem? Du skal ikke blive ked af, hvis du pludselig får nogle af symptomerne, når du læser om dem. Det er ganske naturligt og giver dig blot indsigt i, at du kan genkende måder angst kan føles på.
Og vigtigst af alt: Alle disse angst symptomer er ganske ufarlige. Angst er ikke farligt. Angst er hæsligt – men heldigvis er det muligt at komme stærk ud af sin angst. Og det er du allerede nu et skridt tættere på at gøre ved at blive klog på hvordan din angst viser sig.
Psykiske angst symptomer:
Urealistisk bekymring
Tankemylder eller ’klappen går ned’, nedsat hukommelse og koncentration, ubeslutsomhed
Forvirring
Oplevelse af at være på kanten af sammenbrud
Søvnforstyrrelser
Livlige drømme
Fysiske angst symptomer:
Hele kroppen kan blive påvirket: Hjerte-kar, åndedrættet, hjerne, nervesystemet, marve-tarm.
Hjertebanken, smerter/trykken for brystet, høj puls, let til rødmen
Klump i halsen, tørhed i munden, kvalme, opkastning, diarré
Træthed
Mange oplever at blive svimle og at det hele kører rundt, når de har angst. Det skyldes bl.a. at man glemmer at trække vejret dybt og roligt. Derfor kan det både hjælpe at fokusere på vejrtrækningen og huske på, at det er et helt almindeligt angst symptom.
Adfærdsmæssige angst symptomer:
Undgåelse af bestemte situationer (undgåelsesadfærd)
Tvangsmæssig adfærd
Fobisk adfærd – reaktion ved bestemte ting/steder. Læs mere om enkel forbi
Øget forbrug af rusmidler. Mange forsøger sig med selvmedicinering og bruger alkohol til at slappe af med eller til at drikke sig mod til. Selvom alkohol umiddelbart kan have en beroligende effekt, så kan alkohol også forstærke angsten. Dertil er det på alle måder uhensigtsmæssigt at bruge alkohol mod angst symptomer. Udover at blive fastholdt i angsten, så kan det øges og man risikerer at udvikle et misbrug og pludselig stå med endnu flere problemer end blot angst.
Angst kan vise sig som fobi og undgåelse af bestemte steder og situationer. Som f.eks. angst for at flyve.