Græder med gorillaer

Jeg har været på safari i Uganda, hvor jeg bl.a. trekkede i junglen og mødte bjerggorillaerne. Det blev en tårevæddet oplevelse for mig, der til hverdag er på hjemmebane i stiletter foran computeren og vant til at have styr på alt. 

Af Lizl Rand. Foto: Kenya-Claus, Mads Thomsen, Nicolai Villum Jensen og Lizl Rand

Min mave krymper sig sammen, jeg gisper efter vejret og griber fat om min vandrestok. Hvad sker der? Jeg overrumples af mig selv, da jeg mærker tårerne løbe ned ad mine kinder. Jeg er fuld af følelser og tom for ord.

Få meter fra mig ligger en gorilla og kigger op i trækronerne. Den trækker vejret roligt og dens store runde lodne sorte mave løfter sig langsomt op og ned. Den strækker en arm op i luften og bevæger fingrene, der spiller med lyset i en solstråle. Jeg græder. Det er så vildt. Så smukt. Så overvældende. Jeg står midt ude i junglen – midt i Afrika – i regnskoven i Uganda, tæt på grænsen til Congo og Rwanda. Jeg er gæst hos bjerggorillaerne, som jeg gennemblødt efter flere timers hård fysisk trekking står blandt.

Jeg vidste ikke hvad jeg kunne forvente, da jeg rejste til Uganda. Faktisk havde jeg slet ikke fantasi til at forestille mig hvad safari og at trekke i junglen vil sige. Inden afrejse havde jeg været hele katastrofe-registret igennem med frygt for alt lige fra bivirkninger af malariapillerne, mystiske tropesygdomme, diarre, terror, kidnapning, røveri til mødet med slanger, edderkopper og andre livstruende dyr.

10 timer i jeep

Jeg kan med det samme afsløre, at jeg i løbet af de otte dage, hvor jeg rejste hele Uganda igennem og bumlede i jeep i op til 10 timer på én dag – kun oplevede gæstfrihed og fred – og det både blandt dyrene og menneskene. Den eneste fare jeg følte, var den, som jeg havde med hjemmefra i tankerne. Men ikke nok med at jeg fik en oplevelse for livet – jeg voksede også som menneske. Jeg var på så mange måder tvunget ud af min komfortzone, at jeg måtte lytte til mit instinkt og bruge helt andre sider af mig selv.

Så udover en naturoplevelse af de helt store, blev rejsen til Uganda og mødet med gorillaerne i regnskoven også et udviklende kig ind i mig selv. Og en øjeblikkelig forelskelse i de smukke store aber.

Gorilla-regler

Inden vi tager af sted for at møde gorillaerne, klæder vi os forsvarligt på. Lange ærmer og lange bukser. Strømperne rulles op over buksekanten, så der ikke kan slippe insekter eller andet ind. Skoene skal være gået til og kunne klare mange timer på våde skrænter.

Vi bliver delt ind i hold af otte personer og instrueret i gorilla-reglerne: Man må ikke være syg, have feber eller være forkølet, da gorillaerne kan blive smittet med menneskesygdomme.  Madvarer må ikke medbringes – så rygsække m.m. efterlades hos bærerne, inden man når helt frem til aberne. Man må gerne stille guiden spørgsmål, men det skal være meget lavt. Man må gerne tage foto men uden flash.

Man skal så vidt muligt holde mindst syv meters afstand til gorillaerne – kommer de tættere på – må man ikke røre dem og man skal undgå øjenkontakt og forholde sig helt stille og rolig. Man må aldrig løbe/flygte, hvis der opstår en situation, da det vil øge risikoen for angreb. Man kan risikere at skulle gå mellem 1 og 11 timer før man finder gorillaerne.

Skærer os frem

Spændte og tændte kører vi i jeep så tæt på regnskoven, som vi overhovedet kan komme. Der bliver vi mødt af lokale bærere, der for 20 dollar følger en på hele turen og bærer ens rygsæk med mad og vand (minimum 2 liter). Min partner i junglen hedder Justus Nabasa og bliver i løbet af den fem timer lange trekking ham, jeg holder i hånden og som sågar griber mig et par gange, når jeg glider på en skråning.

Turen ledes af erfarne guider, der hver dag er inde i junglen for at holde øje med gorillaerne. Udstyret med geværer (for ved en eventuel fare at kunne skræmme truende dyr væk) og manchetter til at skære os gennem junglen, går de dels forrest dels bagest i gruppen. De følger sporene fra aberne og guider os gennem de vildeste og tætteste krat og buske og de stejleste skrænter. Alle både glider og falder vi undervejs og griber ud og støtter os til hinanden, krogede grene og bevoksede træstammer.

I begyndelsen går det så stejlt op, at jeg i næsten et kvarter føler, at jeg ikke kan trække vejret. Mit hjerte hamrer hårdt i brystet, sveden hagler af mig – både fordi det er fysisk krævende og fordi luftfugtigheden er ulidelig høj. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke skal bære min egen rygsæk og at jeg købte en vandrestok, som viser sig ganske uundværlig.

Højt King Kong-brøl

Efter to timers trekking får vi at vide, at aberne er tæt på os og vi fortsætter alene uden vores bærere, der bliver tilbage med rygsækkene.  Pludseligt lyder der et højt brøl som fra en King Kong-film. Jeg mærker mine knæ ekse og tænker, at det måske ikke var så god en ide at vandre så langt ud af min komfortzone. Jeg føler mig prisgivet. Jeg er en mester i at manøvrere rundt i kontorland, vant til at lede og være den, der har styr på sagerne – her, er jeg blot et lille menneske på besøg langt ude i den store natur, hvor der gælder helt andre regler og færdigheder.

Roligt og stille bevæger vi os frem. Guiden rækker hånden op, og vi stopper. Uden at afgive en eneste lyd står vi og stirrer rundt på de grønne tætte buskadser. Jeg
hører lyden af grene, der flækker og kigger rundt. Vi står alle stille mens lyden fortsætter. Tæt på rumsteres i en busk og ud af det grønne kravler en stor sort gorilla – den er ikke længere væk end 3-4 mester. Den registrerer os upåvirket og kravler op i et træ. Jeg stivner og stirrer et kort øjeblik inden amatørfotografen i mig tager over og begynder at skyde løs for at forevige dette magiske øjeblik.

Falder og glider

Vi er blandt en gorillaflok på 12 medlemmer og ser den store Silverback ligge og blunde i skovbunden mellem træerne. Han kigger på mig og jeg kigger væk og ned. Pludselig rejser han sig op, blot ti meter fra mig og brøler. Selvom jeg har fået at vide, at han bare gir lyd for at markere sit territorium og vise, at han vogte på sine unger – bliver jeg så forskrækket, at jeg falder ned på knæ og står på alle fire og stirrer ned i jorden. Jeg vil bare vise ham, at jeg er underlegen, underdanig og ganske ufarlig.

Der sker ikke mere og jeg går langsomt videre og ser de øvrige i hans flok: legesyge unger, der adræt kravler rundt og fjoller i træerne, sultne hunner, der spiser grene og blade og trætte hanner, der ligger og slapper.

Efter en times besøg følger en lige så hård travetur tilbage. Men jeg føler nærmest, jeg flyver… Selvom jeg både falder og glider – er jeg fyldt med adrenalin og glæde. Og totalt forelsket i vores pelsklædte fætre. Da vi er tilbage i lejren får vi et certifikat. Det har været dyrt, både økonomisk (500 dollar) og målt i tid og kræfter. Men det er på denne måde, at Uganda kan være med til at sikre bevarelsen af bjerggorillaen – ved at tjene penge på turister, der på en ordentlig, etisk og forsvarlig måde besøger regnskoven og betaler dyrt for en kort visit. Alternativet ville være, at de lokale ville jage aben og sælge dens kropsdele som souvenir.  I stedet tjener de nu penge ved at arbejde for nationalparken og sælge udskårne træaber, børnetegninger m.m.

Mit besøg hos gorillaerne har udviklet mig. Jeg føler mig endnu mere som en del af noget større, endnu mindre og endnu mere ydmyg samtidig med, at min ansvarsfølelse og kærlighed for naturen og dyrene er vokset. Dette er en af de største oplevelser i mit liv… hver gang jeg kigger på et billede af en gorilla, mærker jeg varme i brystet.

Den rette guide

Jeg ville aldrig have nydt turen i junglen eller have evnet at overgive mig til hele eventyret i Uganda, hvis ikke det havde været for den danske guide Claus Jensen (kaldes Kenya-Claus). Han har de sidste 13 år boet i Afrika og er meget erfaren. Generøst øsede han ud af tryghed og viden. Bravo Tours arrangerer forskellige pakkerejser til Afrika, hvor gorillatrekking i Uganda blot er en blandt mange tilbud.

Fantastiske Uganda

Langt inde i Afrika – vest for Kenya – ligger et af Afrikas smukkeste lande. Winston Churchill kaldte det Afrikas Perle. Uganda har en formidabel natur med frodig regnskov, savanne og Afrikas tredjehøjeste bjerg, Mount Stanley (5.109 meter over havet) i Rwenzori-bjergmassivet.
I Bwindi National Park, kan man komme tæt på et af verdens mest fantastiske dyr, bjerggorillaen. Uganda tilbyder mange attraktive naturoplevelser – blandt andre gorillatrekking, chimpansetrekking, flere end 13 andre abearter og hundredvis af fuglearter, hvoraf en del kun lever i Uganda. Men det er ikke kun aber, man ser i Uganda. Her kan opleves mange andre afrikanske dyr som bøfler, elefanter, zebraer, løver og flodheste. Ved Victoriasøen og på øerne i søen er der fine muligheder for vandresafari, fantastisk fuglesafari, sejlads, snorkling og dykning. Se mere på Bravotours.dk, kiplingtravel.dk, team-benns.com m.fl.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *