På P4 i “Så har vi balladen”

Var lørdag den 13. oktober med i P4 “Så har vi balladen”. Læs og lyt med her:
En kvart million danskere lider af det lige nu og her, og hele 750.000 anslås at ville få det, på et eller andet tidspunkt i livet. Angst rammer rigtig mange mennesker, og lørdag kan du møde et af dem, nemlig Lizl Rand. Hun er ovre det, og vil i sin bog gerne hjælpe andre med også at komme det.
Værterne Monica Krog-Meyer og Dennis Johannesson får også besøg af en psykolog fra Psykiatrifonden, der mener at angst blandt andet skal tales ihjel. Har du måske selv angst uden at vide det, og hvordan slipper du af med den? Bliv klogere fra 10:03 lørdag på P4.
Hør udsendelsen (sendt 13.10.2012 kl. 10:03-12.00) her:
eller her:
Det var en rigtig god oplevelse at være i studiet og jeg er meget glad og taknemmelig for den fine behandling både jeg og bogen fik i udsendelsen.

2 Comments

  • Jeg hørte radioprogrammet og brød fuldstændig sammen, du satte ord på hvordan jeg har det. Det var rart at høre at der er andre i verden som føler eller har følt det samme. Det er svært for mine venner, familie og bekendte at forstå hvordan jeg har det specielt fordi de ser anderledes på mig end jeg selv ser mig selv. Selvtillid betyder alt i verden bare jeg dog kunne få det ind i mit hovedet at jeg er en sød, kærlig og dygtig pige. Mine forventninger til mig selv er alt for store og hvis jeg så opnår mine forventninger så er det hellere ikke godt nok. Tak fordi du prøver på at hjælpe os som lider af angst.

    • Kære dig,

      1000 tak fordi du skriver til mig og deler. Det gør mig så glad, at jeg med min historie kan inspirere og røre andre. Det er nemlig meningen med hvorfor jeg har skrevet bogen og står frem. Og din besked bekræfter blot hvor vigtigt det er.

      Kh Lizl 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *