Aktiv sygdom

Hjemme igen efter en af de mest krævende ”ferier”, jeg nogensinde har holdt. Allerede dage før vi skulle køre til Kirschberg, Tyrol, var jeg ramt af feber… men tænkte, at den var på vej væk. Så med fokus på, at nu skulle vi bare nå frem - satte jeg mig bag rattet sidste lørdag og drønede af sted med min mand ved min side, der blev mere og mere syg og med to raske og søde børn på bagsædet.Efter 14 timers tur måtte manden lægge sig med høj feber. Og nærmest bevidstløs lå han de næste dage… hvor jeg selv også var sløj – men jeg spiste et par piller, legede sej og kom ud i terrænet med ungerne.Da manden så kunne lidt igen – lagde jeg mig med lungebetændelse. Vi nåede at være ude sammen en dag… ellers lå vi på skift og sukkede på værelset. Og så kørte vi hinanden på skift til lægen, der med et medlidende smil skrev recepter på pencillin, næsespray, lungespray, pulverdrikke m.m..I går tog vi så turen hjem igen. 14 timer i bil med konstant løbende næse, øjne i vand, kvalme, hovedpine og hoste. Heldigvis var manden så frisk, at han kunne klare det meste af turen som chauffør.Jeg var så skidt, at jeg til sidst sad og drømte om at være lille og blive passet af min moar. Og jeg var endda klar til at indgå en aftale med de højere magter, at jeg ville lade være med at gå i sort og kun vise mig i neonfarver en hel uge, hvis min næse ville stoppe med at nyse.Nu har jeg sovet hele dagen i min seng og kan mærke, at sygdommen er på retur. Styrken er ved at komme tilbage… og jeg har erfaret at aktiv ferie og influenza/lungebetændelse er en meget dårlig kombination.Og så er taknemmelig for at den skotske videnskabsmand Alexander Fleming i 1928 gjorde en kæmpe opdagelse: penicillin. Uden den... ville jeg ikke kunne have skrevet denne lille status ;-)