Dagens kort: Meditation
Jeg er er meget rigere end jeg havde turde drømme om. Livet er meget lettere, sjovere og mere simpelt end jeg troede. Ved at stoppe med at jagte lykken og mine ønsker, har jeg fundet en ro og en glæde, som er langt større end den, som jeg i mit vildeste og mest begærlige øjeblik kunne forestille mig. Jeg er komme i kontakt med noget så magisk som at kunne se endnu mere af hvad jeg som yngre ikke så tydeligt. At se det smukke i det mindste. At føle euforisk glæde over en indre spontant følelse, der ikke er opstået af en ydre påvirkning.Denne udvikling tror jeg er sket gennem meditation - uden at jeg vidste, at jeg mediterede. For man behøver ikke sidde i lotusstilling et bestemt sted for at meditere. Jeg har gjort det ubevidst ved hver morgen at sidde på en bæk og se solen stå op over Birkerød Sø eller ved at stirre på vandet eller lytte til fuglene med lukkede øjne. Jeg har også mediteret gående med min hund.Meditation er kunsten at slippe det ydre og opleve indvendig ro. Den ydre bevidsthed bliver en stilstand i det indre. Når man tuner ind i sig selv, vil man blive opmærksom på de uendeligt mange små gaver, der er omkring én. Helt små ting, meget små ting, banale ting, der får enorm betydning.En fugl der letter, et blad der blæser i vinden, et bølgeskvulp på søen er nok til at fylde én med ærefrygt og fryd. Det er poesi. Det er musik. Det er dans. Det er en finger, der peger mod månen.Normalt er vi fokuserede på det ydre - i meditation ændrer vi fokus. Vi er fokuserede på os selv - indefra. Meditation er en oplevelse af vores egen inderlighed, det er en indvendig rejse.Kvinden på dagens filosofikort fra OSHO ZEN TAROT har et skævt stille smil - hun er vidne til sindets narrestreger. Hun betragter kun - hun dømmer ikke eller forsøger at stoppe eller identificere dem - betragter blot som var de trafik på vejen, krusninger på overfladen af en sø.Sindet vil med alle mulige narrestreger forsøge at få vores opmærksomhed, når vi mediterer... og det kan faktisk være morsomt at opleve hvordan tankerne springer op ned og drejer alting rundt for at få os tilbage i den ydre verden.At udvikle en måde at tage afstand fra sindets tanker er en velsignelse. Faktisk er det, hvad meditation handler om. Ikke nødvendigvis at messe et mantra eller at gentage en affirmation (bekræftelse) - men blot at registrere og opleve tankerne - som hvis de tilhørte en anden. Når man kan det, kan man distancere sig og opleve showet uden at blive inddraget i dramaet.Det er ikke alene en befrielse at se det hele lidt udefra ved at være i mig selv indefra - det er også en kæmpe gave at opleve, at jeg faktisk hele tiden har gået rundt i det skatkammer, jeg så ihærdigt har forsøgt at finde og tilegne mig.Ønsker dig en berigende dag i dit indre <3