"Det vigtigste er indholdet - ikke formen"

Fra Mediawatch 01.10.2010 Af Anna Backe:Evnen til at være i øjenhøjde med læserne og se mulighederne i en klipset frem for limet magasinryg, har gjort Lizl Rand til en af de redaktionelle topfolk i Aller Media.For snart to år siden vendte Lizl Rand tilbage til Aller Media som chefredaktør for ’Kvinder med Kant’ gruppen - kommercielt set for at sikre magasinernes oplagstal, redaktionelt set for at få de kvindelige læsere til at få det bedre med sig selv.Tidligere havde hun været redaktionschef for magasinerne Psykologi og In, men forlod Aller for at starte magasinet Bedre Hjem for Bolius. Da chefredaktørstillingen for ’Kvinder med Kant’ kom i spil, var hun imidlertid ikke i tvivl om, at hun gerne ville tilbage. Ikke mindst ’Q’ ramte den stil, som Lizl Rand gerne vil være en del af:”Med Q kører vi netop på, at en spade er en spade, og vi viser det, de andre ikke tør vise, vi siger tingene, som det er, og er i øjenhøjde,” siger Lizl Rand.Magasingruppen tæller i dag Q, Tidens Kvinder og senest også Psykologi samt hjemmesiderne Q. dk, tidenskvinder.dk, psykologimagasinet.dk, oestrogen.dk og nu også mama.dk – i alt langt over 300.000 magasinlæsere og online brugere.Synlighed overfor læserne Lizl Rand har som chefredaktør valgt en tilgang til læserne og brugerne, hvor hun sætter sig selv i spil. Hun svarer bl.a. på læserbreve i Q, og hun fortæller åbent om alt fra hjertesorger til slankekure:”Hvis jeg forlanger at dem, der skal optræde i bladene står frem, så kan jeg ikke bare selv gemme mig. Altså gemme mig bag et glansbillede. Jeg har også både været oppustet, gift og skilt og har en hund, der skal luftes,” siger Lizl Rand.Det handler om at være dér, hvor læserne og deres problemer og interesser er, fordi ”det er dejligt at se nogle, der opfører sig på samme måde som en selv,” som hun siger. Det handler naturligvis også om at skabe en god forretning, og her er øvelsen stort set den samme - det handler om at tænke i potentialet i de kvindelige læseres interesser og ønsker.”I princippet kunne vi jo sælge hvad som helst. Her er det medier, vi sælger, så selvfølgelig skal vi tænke, hvordan kan vi sælge mest muligt? Hvordan kan vi ramme folk, eller give dem det, som de ikke vidste, at de gerne vil have? Det er hele tiden det der med at have antenner ude og mærke efter, hvor tingene går hen,” siger Lizl Rand, der ikke mindst bruger oplags- og læsertal og page-traffic analyser som vigtige værktøjer i sit arbejde for at finde hoved og hale i læsernes præferencer."Når vi laver page-traffic, bliver hver artikel vurderet af læserne, der giver artiklerne karakterer udfra om de har læst dem, og hvad de synes om dem,” siger Lizl Rand.Spareøvelser del af hverdagenLige som alle andre i mediebranchen - ikke mindst den del, der udgiver printmedier - er omkostningsreduceringer og effektiviseringer blevet en del af kosten i de år, Lizl Rand har været chef.”Dybest set kigger jeg på alle de knapper, som jeg kan dreje på. F.eks. gik Q fra at være indbundet med en limet ryg til at være klipset, og det sparede jeg nogle penge på. Hvis vi udkommer med en folieret udgave, så behøver vi jo dybest set heller ikke lak,” siger Lizl Rand.Da hun forelagde idéen om at klipse ryggen på magasinet i stedet for at lime den, blev det mødt med lidt skepsis.”Der var en bekymring for, hvorvidt annoncørerne ville forsvinde, men jeg har intet hørt for det fra annoncørerne,” siger Lizl Rand, der gerne vil gøre op med et af de dogmer, der eksisterer i magasinbranchen, og som handler om at definere de forskellige formater ud fra nogle fastlåste normer.Om magasinet er et magasin, et ugeblad eller en bog, spiller ikke den store rolle for læserne – det handler om nogle helt andre ting:”For læserne er det jo historier, det er følelser, det er oplevelser, og læserne kan jo ikke huske om de så det i det eller i det blad. Det vigtigste er indholdet for dem og ikke formen,” siger Lizl Rand.Folk vil forføresDet er nærliggende at spørge en chefredaktør for flere kvindemagasiner om, hvorfor kvindemagasiner i Danmark ofte kun handler om udseende, kosmetik og mode, og om der ikke er brug for flere fagtunge magasiner til kvinder.”Der er jo lanceret blade, som har det tunge og mere elitære stof, men eliten i Danmark er meget lille. Jeg tror dybest set, at folk gerne vil forføres, underholdes og blive følelsesmæssigt rørt,” siger Lizl Rand, der ikke er i tvivl om, at potentialet for nichemagasiner er stærkt begrænset i Danmark.”I lande som USA, Spanien og Frankrig kan de slippe af sted med små nicher, fordi deres sprog er så stort og deres niche derfor kan være lønsom. Fordi vi er så få i Danmark vil alt næsten ligge inden for den sikre mellemgruppe,” siger Lizl Rand, hvis egen grundlæggende mission handler om at få kvinder til at få det bedre med sig selv.Æstetisk er vi ikke de lækre”Jeg vil gerne, at dem, der læser Q, Psykologi og Tidens Kvinder får et indtryk af, at de er okay, som de ser ud, og det er du og jeg også. Min mission her på Aller som chefredaktør er jo ikke, at jeg skal ud og vælte regeringer eller afsløre børnearbejde i Bangladesh. Min mission handler derimod om at skabe blade, der er fordomsfri. Og hvis vi kan være med til at nedbryde nogle tabuer og rykke ved nogle fordomme, så vil jeg gå i graven med et smil,” siger Lizl Rand.Både Q og Tidens kvinder stræber efter at skildre kvinder på en autentisk måde i forsøget på vise at skønhed er en mangfoldig størrelse. Det er ikke altid de lækreste eller de mest retoucherede billeder, der præger Q-magsinet, men det er heller ikke intentionen:”Engang syntes folk, at det måske var lidt flovt at læse Q, men sådan er jo det slet ikke mere. Kvinder i alle aldre læser det, og det er jo en af de særlige ting ved Q, at det har en så bred læserskare. I nogle af de andre blade, der viser de måske drømmen. Vi viser måske også drømmen, men i den grad også processen og det, der ikke umiddelbart er rigtig tiltalende. Æstetisk set er vi jo ikke lækre,” siger Lizl Rand.