Dømt ude

Jeg er høj og harm og håbefuld efter foredrag på Bornholm, hvor foreningen SIND var vært og vi fik markeret SINDETS DAG (10.oktober 2012). Efter jeg havde fortalt min historie om angst (som jeg skriver om i bogen ”Kom stærk ud af din angst”) – var der er en interessant diskussion med tilhørerne.Hvorfor er der ikke plads til folk med psykiske lidelser på arbejdsmarkedet? Enten skal man kunne yde 120 procent eller også er man dømt ude? Hvordan får vi gjort op med vores higen efter perfektion, som skaber stress, angst, depression og andre lidelser? Hvordan får vi ledere, der kan rumme, at medarbejdere sagtens kan bidrage selvom de har angst/stress/depression og i en periode yder anderledes? Husker vi at fylde vores børn med kærlighed, fordi de netop er dem – eller belønner vi dem med kærlighed fordi de klarer sig godt i skolen eller tegner en fin tegning?Det var en ganske tankevækkende snak. Og jeg er fuld af følelser og glæde over, at blive mødt med kommentarer som ”du gør en forskel” – ”du er med til at vende udviklingen og folks tanker”. Og det alene fordi jeg står frem og fortælle min historie om hvordan jeg gjorde alt det rigtige, havde regnet den ud, fulgte livets manual og stolt messede: Jeg kan hvad jeg vil og jeg vil ha’ alt! Og ja – jeg fik alt og lidt til og meget mere… jeg fik angst. Men jeg klarede at gøre karriere og jeg nåede at stoppe op og fylde med selv med selvværd og kærlighed - mens jeg havde overskud.Desværre er der mange, der er gået helt ned – og som nu er dømt ude fordi de ikke kan præstere som tidligere. Det er synd og skam og en kæmpe fallit, at se talentfulde mennesker på overførselsindkomst. Dømt ude. De har lyst til at bidrage og er en ressource. Men de får ikke lov – for vi har skabt et samfund, der er enten eller – og hvor der ikke er plads til svaghed eller alt for store udsving på livskrise-skalaen.Vi nåede aldrig at løse verdenssituationen… men blev enige om, at det er vigtigt at tale og bryde tabuer, at folk som jeg står frem, at vi råbe politikerne op (og der var politikere blandt tilskuerne) og at vi fylder vores børn med selvværd og kærlighed ♥ - så de ikke gentager vores mønstre og tror, lykken er at være perfekt og man kun er værd at elske fordi man præsterer.Programmet fra dagen. TAK til Lars Christensen, formand for SIND på Bornholm, og tak til SIND for flot arrangement og arbejde. 

Forrige
Forrige

På P4 i "Så har vi balladen"

Næste
Næste

På Femina Messe i Forum