Er lykken en slank krop?
Jeg ved ikke om jeg skal græde eller grine (nok mest det første) efter at have læst en tysk forskningsartikel, der fastslår, at det vigtigste for en kvindes lykkefølelse er hendes krop. Altså en slank krop.Det at have en rigtig størrelse er tilsyneladende så afgørende for kvinders lykkefølelse, at overvægt vil give følelsen af et dårligere liv end det gør f.eks. at være single. Og det at være slank gør kvinden mere tilfreds end det at være i et forhold med en mand."Vægten er altid forrest i kvindernes tanker. Vi lever i et samfund som konstant evaluerer form, størrelse og hvor attraktiv man er," udtaler psykolog Pam Spurr, der har skrevet bogen "How to be a Happy Human"."Folk, som er overvægtige, bliver stigmatiseret som dumme eller dovne," tilføjer hun.Derimod er det blevet mere socialt accepteret at være single.Men det kan da ikke passe! Er vi ikke blevet klogere på os selv og livet?Er vi ikke efterhånden så indsigtsfulde, at vi godt ved, at livets udfordringer jo ikke forsvinder om vi vejer plus/minus 5 kilo?Og er vi ikke nået til den indsigt, at man godt kan være slank og sidde i stramme jeans og havde det dårligt – ligesom man som plus model kan føle fuldkommen velvære og høre universet klikke.Jeg bliver faktisk ked af det. Jeg nægter at tro, at vi stadig er så forblændede i vores jagt efter en ydre perfektion, at vi tror lykken ligger i en let vægt.Nej. Lykken ligger i hjertet. I hjernen. Jo tungere jo bedre ;-)