Facebook styrker selvværdet

”På Facebook viser jeg mig altid fra min bedste side. Og det har en dokumenteret positiv psykologisk effekt på mit selvværd.”Af Lizl RandNår jeg kigger mig i spejlet, bliver jeg mindet om hvem jeg er, og hvor jeg er i mit liv. Nogle dage er mit spejlbillede langt fra det ideal, som jeg efterstræber. Både fysisk og psykisk. Men på Facebook kan jeg vælge kun at vise de mest positive sider af mig selv. Både i ord og billeder.Smiler til verdenI den digitale verden har jeg aldrig en dårlig hår-dag, knas i tilværelsen eller livskriser. Jeg er positiv i mine opdateringer. Jeg viser solbeskinnede feriebilleder med smilende familiemedlemmer og logrende hunde. Jeg fremhæver gode film og bøger. Anbefaler livretter. Jeg ser det lyse i det mørke og kan da også smide et par Gajol-citater i min opdatering, når taknemmeligheden overmander mig.For livet er jo dejligt – her i cyberspace – hvor jeg sort på hvidt sætter mig selv i scene overfor mine mange venner. For selvom jeg måske er ked af det, så rummer jeg også andre følelser. Trods tristhed er der også sol i sindet, og det skær lader jeg så skinne på min væg. På Facebook smiler jeg til verden og verden smiler tilbage til mig.Synes godt omHver gang nogen klikker på ”synes godt om” eller skriver søde og flatterende kommentarer til mine billeder eller debatterer med på en af mine kommentarer, så føler jeg mig bekræftet. Jeg føler mig set. Jeg oplever anderkendelse af min person. Jeg bliver dermed positivt bekræftet i mine positive sider.Og denne følelse af glæde. Denne styrkelse af selvværdet har amerikanske forskere nu bevist er et resultat af vores brug af Facebook og sikkert også grunden til Facebooks enorme succes. Vi får simpelthen styrket selvværet, selvtilliden og selvfølelsen, når vi klikker ind i det sociale netværk.Stærkere selvtillid”Årsagen er, at du kan vælge hvad du vil afsløre af dig selv, og du kan filtrere alt det væk, som du ikke synes ser så godt ud. Dertil er de fleste tilbagemeldinger fra vennerne meget positive – noget som kan bidrage til en stærkere selvtillid.Ved at give folk muligheden for at præsentere positiv information, er Facebook en unik kilde til at stimulere selvbevidstheden fordi det fremmer en bevidsthed om det optimale selv,” lyder det fra Cornell University, der samtidig understreger, at vores fokus på det positive ikke er at føre verden bag lyset. Det er nemlig ikke vildledende billeder vi giver at os selv. Tværtimod gir vi blot vores venner den positive version af os selv.Psykologisk gevinst”Mange har automatisk en antagelse om, at internettet er noget dårligt. Dette er en af de første undersøgelser, der viser, at det er en psykologisk gevinst ved Facebook.”Og hermed pirker undersøgelsen også til den antagelse, mange automatisk har om, at internettet er noget dårligt noget – og at Facebook er tidsspilde, kimen til mindreværd, jalousi, utroskab og andet, der er ikke er fremmende for et lykkeligt liv.I næste nummer af Psykologi kan du læse om hvad vores profilbilleder fortæller om os. Håber også du vil klikke ind og blive venner med os på Psykologi og/eller mig:http://www.facebook.com/psykologimagasinethttp://www.facebook.com/profile.php?id=66875480PS:Jeg skifter ofte profilfoto, da jeg let bliver grebet af en stemning. Her ses de seneste eksempler, hvor jeg poserer med min datter, min kæreste, min hund eller som mig selv.

Forrige
Forrige

Elsk ham derhjemme!

Næste
Næste

Herre i eget liv