Hvem vælger dog at blive muslim?

”Hvordan kan hun dog vælge at gå fra fri og selvstændig til undertrykt og tildækket?”Af Lizl RandHvorfor? Sådan tænkte jeg straks, da jeg hørte om danske Gry, der havde valgt at konvertere til islam. For hvad får dog en pæredansk 24-årig kvinde til at vælge at bede fem gange om dagen og bære tørklæde? Er hun blevet skør? Har hun forelsket sig i en muslimsk mand, der har fordrejet hovedet på hende og fået hende til at tilsidesætte alt for blindt at følge ham?Indrømmet – disse spørgsmål fløj gennem mit hoved. For selvom jeg smykker mig med at være både åben og tolerant, så kunne den lille djævel, der pludselig havde sat sig på min ene skulder, ikke lade være med at hviske: ”Hvordan kan hun dog vælge at gå fra fri og selvstændig til undertrykt og tildækket?”Men jeg er blevet klogere. For efter at have læst interviewet, som vi bringer i dette nummer af Q, så har jeg fået øjnene op for, at Gry ikke valgte sin religion på grund af en mand. Nej, først efter at have studeret, reflekteret samt kigget kritisk på både sig selv og religionen – valgte hun at konvertere.Grys interesse for islam kom i teenageårene, hvor hendes retfærdighedssans blev vakt, da minoriteter i hendes folkeskole blev udsat for racisme. Og for at kunne debattere med dem, der kritiserede islam, måtte Gry sætte sig grundigt ind i, hvad det gik ud på.Og her er hele nøglen: Viden og indsigt. For fordomme og manglende respekt fodres af uvidenhed.Derfor må jeg og andre også huske på, at det kan være kulturelle mønstre blandt muslimske mænd og kvinder, der kan være undertrykkende, som ikke har noget med islam at gøre. Ligesom der jo også kan forekomme undertrykkende mønstre i vores kristne kultur, der intet har med kristendommen at gøre.For Gry er tørklædet en del af den måde, hun praktiserer islam på. Og hendes helt eget valg. Jeg er selv splittet omkring hvad jeg tænker om tørklædet… for selvom det er et frit valg, så er det jo samtidig en måde at vise andre på, at ens religion går før alt andet… også andres religion og kultur…Derfor vil jeg opfodre alle til at læse om Gry. For fordomme og tabuer er med til at undertrykke og hindre frihed og forandring. Hvis vi fastholder os selv og andre i en forestilling, så bliver vi aldrig rigtig frie og lykkelige. Det er først, når vi accepterer os selv og andre, som de er, at vi kan møde omverdenen åbent. Med respekt.Alle er nemlig lige uanset baggrund, religion, hudfarve og kultur.På Q har vi gjort det til vores mission at sætte spot på alt det, som vi ikke tør tale om. Læs og vær med til at nedbryde tabuer.

Forrige
Forrige

En af årets bedste film!

Næste
Næste

Elsk ham derhjemme!