Kærlighed

Kærlighed. Intet over eller ved siden af. Kærlighed slår alt. Desværre er mange af os ikke så gode til at elske os selv. Jeg har efterhånden lært det… og kan i dag godt stå foran spejlet og fortælle mig selv, at jeg faktisk elsker den kvinde, som jeg møder. KærlighedNår jeg kigger på mig selv, er det med blide omsorgsfulde øjne. Jeg kan faktisk godt mærke, at hende i spejlbilledet gør det bedste, hun kan. Og hun forsøger hele tiden at lære og bruge sin viden. Mere kan man jo ikke forlange. Jeg forsøger i dag at fylde mig selv med kærlighed… Det gælder mine tanker – at jeg tænker kærligt om mig selv. Men også at jeg i handling overøser mig selv med kærlighed: At jeg spiser ting, der er gode for mig, at jeg giver min krop frisk luft, søvn, motion, ro. At jeg behandler mig selv, som jeg ville behandle de væsner, som jeg elsker overalt på jorden: Min datter, min kæreste og Sally-dyret. Når jeg underviser og rådgiver folk, der er sygemeldte med stress, kommer vi næsten altid i forløbet ind på selvværd. De fleste har stor selvtillid – men mange mangler at føle kærlighed til sig selv. Derfor opfordrer jeg til, at man laver en øvelse – der i begyndelsen kan virke grænseoverskridende – men som på sigt virker… (Fake it till you become it). Stå foran spejlet hver morgen/aften og sig:”(dit navn), du er fuldstændig i orden, som du er, og jeg elsker dig.” 5b5f2692-dd91-4299-9184-27f09760e398      

Forrige
Forrige

3 muligheder

Næste
Næste

Citat fra kommende bog...