Livet er pauserne mellem kriserne

Er der ikke det ene – så er der det andet! Det sagde min veninde engang, da vi gik i skoven og opdaterede hinanden på hvad, der nu drillede i tilværelsen. Og så grinede vi højt. Og det gør jeg stadig – for er der ikke det ene, så er der det andet.

Det er så banalt. Alle liv er unormale, en uendelig krisehåndtering. Hvis der ikke er noget med ungerne, så er det kroppen eller kærligheden eller jobbet. Resten er bare pauserne mellem kriserne.

Måske vi har en urealistisk forventning til livet om, at der ikke skal være kriser og ballade? Jeg hører mange beklage sig og sige, at alle andre synes at have mere succes i livet. Måske nogle af dem, som vi følger på Facebook/LinkedIn, ikke viser, at de faktisk også har deres udfordringer bag de nedrullede gardiner eller ude i hjørnerne af de fotos, som de har beskåret, så man kun ser det, som ser godt ud?Jeg glæder mig til det nye år. Det gør jeg hvert år. Som jeg glæder mig hver aften til at komme i seng og sove for så at kunne stå op til en ny dag. Jeg elsker at vågne og indtage dagen som et rent stykke papir, der venter på at få sat bogstaver og kruseduller på sig. Jeg forsøger at tegne helt ud til kanten… bruge fladen, tiden, muligheden for at handle.Jeg har efterhånden accepteret mig selv. Tilgivet at jeg ikke er andre end mig og at jeg er i godt selskab med mig selv. Og jeg har erkendt at livet uddeler lussinger… og jeg har lært at nyde tiden mellem smækkene. Man kan nemlig være heldig, at der er lange pauser mellem kriserne, hvor man kan lade op, nyde, prise sig heldig og lykkelig og bare være.Jeg glæder mig til et nyt år med masser af skriveri, coaching, uddannelse, undervisning, foredrag, kys, grin, biografbesøg, lækker mad og vandreture, hvor jeg kan gå mig selv i møde og nyde skiftet i naturen. Et af de tidspunkter hvor jeg er lykkeligst… er i skoven med Sally-dyret. To tøndeformede væsner i ordløs kommunikation med træerne, fuglene og magien derude.