Min mor – en stemme i røret

Min mor har aldrig været længere væk end otte cifre. Lige så længe jeg kan huske tilbage, har jeg ringet til min mor på jobbet, når jeg og min lillebror kom hjem fra skole. Det var før mobiltelefonens tid og sms – og min mor ville gerne være sikker på, at vi var kommet godt hjem.Men udover at det var en sikkerhedsopringning, da jeg som barn ringede til hendes arbejde, så var min mors stemme i røret også en tryghed. Selvom hun ikke lige var der fysisk, så havde vi kontakt. Hun var der på en eller anden svævende måde som et lyttende øre.Da jeg blev større og derfor ikke behøvede at ringe for at sige, at jeg nu var kommet sikkert hjem, så ringede jeg alligevel. For lige at dele dagens små og store bedrifter. Og for at læsse af.Min mor i røret blev en slags Jack ”Nighthawk” Killian– som du måske husker fra successerien "En Stemme i Natten" med Gary Cole, der altid med dyb røst sluttede af med: Good Night America... wherever you are.”Som en anden radiovært har min mor de sidste 32 år været den velkendte trygge stemme i telefonen, der har givet mig ret i livets uretfærdigheder, som har trøstet, rost, råbt hurra, skældt ud, provokeret, irriteret, udfordret og aet mig.Og i dag i en alder af 42-år ringer jeg stadig flere gange om ugen til hende for lige at dele mine tanker og livets gang med hende. På en måde er opkaldet til hende en slags terapi. Et trygt rum, hvor jeg kan være MIG – lille, nøgen, ærlig, sårbar og bare mig.Og hun kender mig – hvert et suk, hver en lyd. Blot jeg siger ”Hej, det er mig – forstyrrer jeg?” er nok til at hun kan afkode hvordan jeg har det.PS:I det kommende nummer af Psykologi bringer vi et tema om dig og din mor. Dit forhold til din mor er en af de helt grundlæggende relationer i dit liv. Læs med og bliv klogere på, hvorfor hun altid vil spille en stor rolle, og hvad du selv kan gøre for at få et bedre forhold til din mor.