Min tale til bogreception for TÆT PÅ KRISE OG SYGDOM
Til bogreceptionen for min nye bog TÆT PÅR KRISE OG SYGDOM holdet jeg denne tale:Da Jesper og jeg for noget tid siden sad og planlagde denne dag, blev vi enige om, at jeg skulle fortælle lidt om baggrunden for bogen, processen og om de medvirkende. Selvom jeg kan mærke, at jeg er i live med en glad, summende krop – så er det også en smule uvirkeligt. Alle jer, der også har udgivet bøger kender sikkert til den der underlige følelse, når timerne foran skærmen pludselig har transformeret sig til en fysisk bog. Jeg har længe set den for mig, alligevel er det lidt mærkeligt, at stå med den her.Selv om ideen til denne bog ikke direkte er min, så har jeg altid gerne villet skrive den. Samle alle de gode råd, som jeg gennem tiden er stødt på samt samle endnu flere indsigter fra kloge erfarne mennesker, så vi kan hjælpe folk gennem en svær tid. Synes, bogen har manglet, når jeg har holdt foredrag, undervist i psykisk førstehjælp eller haft en-til-en-samtaler i stressforløb, når jeg arbejder hos Lehman & partners - og er blevet spurgt om, hvad pårørende kan gøre.Så da JESPER BAY-HANSEN – altså ham – lægen, terapeuten, sexologen, forlæggeren og forfatteren til en slidt bog i min reol Recepten på lykke – spørger mig, om jeg vil skrive en bog om at gøre en forskel for andre og samtidig passe på sig selv – så bliver jeg virkelig stolt. Jesper er et forbillede for mig. Siden hans bestseller Recepten på lykke har jeg fulgt ham og synes, han er så vidende og berigende. Derfor er det skægt i dag at arbejde sammen med ham. Jeg er om muligt endnu mere imponeret over hans energi, evne til både at dykke ned i detaljen, se det store billede og samtidig både være nørd og empatisk, stringent, faktuel og kunstnerisk. Nogle gange har jeg i sjov spurgt ham, hvad han er på eller spiser? - siden han evner så meget og med så rolig en energi. For så vil jeg også ha noget… han er jo læge og har vel en receptblok!Arbejdet med bogen har været meget meningsfyldt, fordi jeg jo tidligere har skrevet bogen Kom stærk ud af din angst om min egen historie med angst og ved, at det har været svært for mine pårørende. Min eksmand har ikke haft det nemt, da jeg var hæmmet af angst. Dertil har jeg selv været pårørende og kender til den ensomhed, man både som syg og pårørende kan føle. For mig har det været forløsende at finde ud af, at jeg ikke var eller er alene. At finde ud af, at andre har gået på stien før mig, og at jeg ikke er forkert - selvom jeg sommetider føler mig sådan.Med det samme var Jesper og jeg enige om, at der skulle mennesker med i bogen. Og vi gik i gang med at brainstorme for at finde de faglige professionelle kompetencer, og jeg fik accept fra nogle af de klogeste i landet, som er med i bogen. Mange af de medvirkende er så heldige, at de allerede er smuttet på sommerferie. Så mens vi skåler her – har jeg aftalt, at de skåler med bogen i hånden i liggestolen et sted derude i verden under en glad parasol. I bogen medvirker:Sognepræst POUL JOACHIM STENDER. Manden bag en lang række filosofiske værker. Alt hvad han siger, er oneline’re. Eftertænksomt og stille står hans ord skarpt. Bl.a. ”Det gælder om at være en god pårørende, før problemerne sætter ind”.Sygeplejerske og sexolog ELSE OLSEN beriger med meget vigtig og tabubelagt viden om intimitet, og at det faktisk er i krise, at vi har mest brug for det. Jeg er virkelig glad for, at Else kan være her og tak fordi hun nu lader sin viden og indsigt hjælpe andre. Intimitet er faktisk næringen til at komme gennem en krise – desværre er det ofte det første, vi vælger fra eller glemmer i vores afmagt.Overlæge i psykiatri SEBASTIAN SWANE har et imponerende CV, og jeg måtte flere gang minde mig selv om, at det ikke var opera, vi skulle tale om, men hans ekspertise indenfor psykologien. Bl.a. fortæller han om, hvordan vi undgår fejltolkninger, som er roden til al ondt og opfordrer til, at vi er åbne, direkte og konstruktive i vores samtaler.Sygeplejespecialist JESPER GRUD RASMUSSEN har erfaring med, hvordan vi kommer herfra, og hvad der sker på hospice, og er manden bag et af de stærke citater: ”Kan du leve med det du gør - og det du ikke gjorde.” Meget spændende at tale med ham om, hvordan vi kan forholde os til døden – som de fleste af os frygter, men som ingen af os undgår at møde.Hos Psykiatrifonden har jeg flere gange fået undervisning og mødt chefpsykolog MICHAEL R. DANIELSEN, og han har virkelig gjort en stor forskel for mig i forhold til, hvordan jeg som rådgiver og coach kan støtte folk. Hans ord om, at jeg ikke skal fikse, helbrede eller forløse – men at jeg blot skal støtte og være med på sidelinjen og samtidig passe på mig selv – er fuldkommen hvad denne bog OGSÅ går ud på.Kultursociolog EMILIA VAN HAUEN har jeg kendt siden jeg som journalist på BT fik øje på hendes læserbreve og lurede på, hvordan hun evnede at se en tendens og sætte ord på tidsånden. Derfor var det oplagt at tale med hende om, hvordan vores måde at passe på hinanden og føle ansvar for hinanden har ændret sig gennem tiden. Den dygtige og travle sociolog er på rundrejse og kan derfor ikke være her nu.Men uanset hvor dygtige fagpersoner man samler og tømmer deres hoveder for råd og indsigter – så er der intet, der kan måle sig med folk, der selv på egen krop har oplevet at være ramt. Det ved jeg fra mig selv. Det som hjalp mig mest den gang jeg boksede med angst, var at møde andre, der havde gået på stien, og som havde gjort sig nogle erfaringer, som jeg kunne bruge. Lige som det at møde andre i samme situation gjorde, at jeg ikke følte mig alene eller forkert. Nok noget af det mest forløsende. At finde ud af, at andre også har det som én selv, og at det kan gå over, blive bedre, forandre sig. Vi kan give hinanden håb og lindring ved at dele vores liv.Derfor ville jeg interviewe ramte og pårørende, som læserne og jeg kan blive inspireret af.Jeg besluttede ret hurtigt, at jeg ville vælge personer, som i forvejen er kendt for deres arbejde, så det ikke blot er sygdommen, man identificerer dem med. Det var for mig vigtigt at vise, at det at være syg eller pårørende blot er en del af livet – ikke hele ens identitet, og at ALLE kan blive ramt – uanset hvor succesfuld eller berømt man end måtte være. Det kan fjerne noget af skamfuldheden – at se på andre, som har udmærket sig på forskellige vis, også kan være i krise og opleve hæslige sider af livet.I mit netværk på bl.a. Facebook har jeg en stor kontaktflade og kender derfor en del og deres historie. Jeg var derfor heller ikke i tvivl om, at det var umuligt at komme udenom foredragsholder og radiovært MICHELLE HVIID, der pludseligt fik en tumor i hjernen, som hun har beskrevet i sin egen bog Råstyrke. Men hvordan er det at være pårørende til hende – tæt på og en del af det frie fald, hun oplever? Jeg var meget nysgerrig efter at tale med en tæt på, og derfor var det virkelig en gave at få mulighed for at interviewe karriererådgiver AGNETHE HVIID, mor til Michelle, - og på den led fortælle en historie set fra to sider: Fra sengen og ved siden af sengen. Midt i sygdommen og tæt på den.Kapelmester JAN GLÆSEL og MIRIAM GLÆSEL har jeg for 100 år siden interviewet, da jeg var journalist på BT og skulle lave en skæg reportage om hvordan kvinder kan lære at grille. På det tidspunkt kunne hr. og fru Glæsel have kaldt sig Weber til mellemnavn. Jeg besøgte dem, og vi havde en sjov dag med at lave en reportage: ”Sådan griller du hans pølse”! Det var igen en dejlig oplevelse at mødes med Jan mange år efter – men emnet var af en noget anden kaliber. Om at håndtere flere omgange med kræftpakker og Miriams hæslige perioder med kræft. Meget rørende og fantastisk at opleve den styrke og den kamp de to dejlige Glæsler har været igennem. Tak fordi I hjælper med at dele jeres erfaringer, og tak fordi I er her i dag.Forfatter ANNA GRUE som i bogen fortæller om stress, depression og angst – fra begge siger – både som en, der selv er ramt og som pårørende – kender jeg bl.a. fra Aller Media, hvor vi en kort periode arbejdede samtidig. Siden er Anna blevet et endnu større forbillede for mig. Hun lever det liv, som jeg også har fået øje på i mine drømme: At sidde med havudsigt, glade hunde omkring sig og skrive krimier. Og leve af det. Så jeg håber, at næste gang vi ses, så står jeg med et stykke populær fiktion i hånden.Komiker ANE HØGSBERG forførte mig i Psykiatrifonden. Det lyder nok lidt mærkeligt… men som nogle måske ved, så er jeg instruktør i psykisk førstehjælp og rådgiver i Psykiatrifonden, og derfor var jeg også med til en temaaften om depression. Og der kom Ane med sit ”Depressionsshow” – standup om at have en kæreste, der har depression. Wauw. Og en gang til wauw. Elsker hendes måde at formidle på og få alle til grine mellem tårerne af genkendelse. Med sit show gør hun en kæmpe forskel, og i bogen beriger hun med sine oplevelser og tør sætte ord på alle de tabuer, som pårørende har. Bl.a. at man kan have lyst til at råbe ”Så tag dig dog sammen! – Jeg holder det ikke ud længere!” Jeg er kæmpe fan af Ane og så taknemmelig over, at hun medvirker i bogen og ikke mindst er her i dag. TAK! Du har ført depressionen op i helt nye højder. Måske I var så heldige at se Ane, da hun var i Aftenshowet forleden og blev interviewet med udgangspunkt i bogen? Super godt gået!Den sidste mand i bogen, der åbent fortæller om sin rejse fra at være indlagt med voldsomme tvangstanker og til at folde sig ud og skabe sig en karriere ud af sygdommens indsigter er billedkunstner PER HILLO. Se jer omkring her. Galleriet er fyldt med kærlighed. Med glade farver og energi. Tak til Per for både at bidrage til bogen og for at lade et af sine fire gallerier danne rammen for receptionen. Per og jeg har i øvrigt arrangeret en sommer-galleri-tour i juli, hvor vi tager rundt og fortæller – med udgangspunkt i denne bog - om hvordan man kan komme videre efter svær stress, og hvad pårørende kan gøre. Tak til Per for at vise, at der ud af kaos kan ske noget magisk og at man – når man er nede og suge grundvand – faktisk kan finde koraller og andet smukt på bunden og tage det med sig op til overfladen og glæde andre med sine fund.Tusinde tak fordi I alle ville medvirke – uden jer – ingen bog. Det er netop, når vi deler erfaringer, lader maskerne falde og også viser, hvordan virkeligheden kan være – at vi kan møde og nå hinanden og gøre en forskel.Jeg har virkelig en god fornemmelse med denne bog. Jeg er sikker på, at den vil indfri de forventninger, jeg har om at skabe håb, støtte, inspirere, guide, rumme, trøste folk, der enten selv er i krise eller syge eller pårørende, der står på sidelinjen og er lige så meget slået ud af kurs, som den ramte.Aviser, radio og magasiner har allerede vist stor interesse, og så har jeg fået nogle fantastiske tilbagemeldinger fra bl.a. Sandra, Lasse og Rikke, der har læst bogen, de siger bl.a., at ”bogen allerede har hjulpet”, ”at den er fantastisk”, ”at den får en masse til at falde på plads, at den dårlige samvittighed er forsvundet, for man kan jo ikke hælde af en tom kande.”Det rør mig. Håb er hvad denne bog handler om. At der altid er noget, vi kan gøre for at lindre, og at håb er energien.Udover bogens medvirkende vil jeg også takke mine pårørende:Min mor, ANITA, for altid at støtte mig i mit arbejde. Når jeg skriver sender jeg altid mit arbejde til min mor. Så hun er den første og eneste i lange perioder, der kender til indholdet. Jeg er så heldig at have en mor, der synes jeg er fantastisk… og det er nødvendigt, for det føler jeg mig ikke altid.Omvendt så synes jeg min egen datter er fantastisk. Hun støtter mig også og er god til rose mig. Det er fantastisk at få støtte af så sej en person... så føler jeg mig også sej... også når jeg føler mig rund og gammel - så får jeg bare at vide, at det er noget sludder og jeg er den sejeste mor. Tak ELIZABETH.Og endelig så er der ham, derhjemme, min kæreste CLAUS, som både i ord og handling sikrer gode arbejdsbetingelser. For mig er det stor kærlighed at få et nyt skrivebord, en kontorstol og skærm til computeren. Claus har læst mig og kender mig. Jeg vil hellere lege kontor end fin dame - så han skal ikke komme med smykker og dyre sten, men hellere give mig en skrivebordslampe og et kys i nakken, når jeg sidder foran skærmen. Elsker dig.Tak til jer alle, som er mødt frem. Jeg er virkelig glad. Lad os skåle for de medvirkende og for hinanden. Tak fordi I tog jer tid til at komme forbi og være med til at sende denne bog så fornemt af sted.God sommer!Her lidt blandet fotos fra en dejlig kærlig eftermiddag. Foto: PeopleArt.dk og private
