Mit vilde år 2012

”På vej til hospitalet var jeg så svækket og afklaret, at jeg bad om at blive kørt ind i Geels Skov for at få lov til bare at ligge under et træ og langsomt forsvinde og blive ét med naturen.”Af Lizl Rand2012 har på mange måder været et af de vildeste og mest udviklende år for mig. På flere forskellige planer. Som om året både har været en eksamen og en belønning for alle de indsigter, jeg har puttet i lommerne gennem tiden. For ikke at trætte dig kære læser, har jeg skåret mine øjeblikke ned til 3:1. Besøg i Uganda. 2. Hospitalsindlæggelse. 3. Udgivelse af min bog.Jeg vidste ikke hvad jeg kunne forvente, da jeg i foråret rejste til Uganda. Jeg havde ikke fantasi til at forestille mig at trekke i junglen blandt bjerggorillaer og at møde fattige lokale, der kæmper for at få drikkevand.Inden afrejse havde jeg været hele katastrofe-registret igennem med frygt for alt lige fra bivirkninger af malariapillerne, mystiske tropesygdomme, diarre, terror, kidnapning, røveri til mødet med slanger, edderkopper og andre livstruende dyr.Jeg kan med det samme afsløre, at jeg i løbet af de otte dage, hvor jeg rejste hele Uganda igennem – kun oplevede gæstfrihed og fred – og det både blandt dyrene og menneskene. Jeg spiste med de lokale og trekkede bjerggorillaer i junglen. Jeg fik en oplevelse for livet, og jeg voksede som menneske.Livets skrøbelighed og oplevelsen af lykke og held fyldte mig. Samme følelse oplevede jeg, da jeg i sommer pludselig blev meget syg med høj feber, stærke ledsmerter og intet kunne holde i mig.På vej til hospitalet var jeg så svækket og afklaret, at jeg bad om at blive kørt ind i Geels Skov for at få lov til bare at ligge under et træ og langsomt forsvinde og blive et med naturen.Jeg fik dog ikke lov til at udånde isoleret som en gammel elefant. I stedet fik jeg masser af antibiotika intravenøst og blev langsomt behandlet for min akutte nyrebækkenbetændelse.Dagene på Herlev Hospital gav mig et indblik i de øvrige patienters sygdom – i hvor uretfærdigt livet kan være og hvor tilfældigt skæbnen kan ramme og lamme. Jeg lå også på første paket til at kunne følge de seje sygeplejesker, læger og sygehjælpere og andre plejere, der knokler for at hjælpe og lindre andres lidelse.Her i efteråret blev jeg igen konfronteret med at være modig. Jeg udgav bogen ”Kom stærk ud af din angst” – en personlig beretning om at ligne en succes udenpå og være bange indeni. For første gang fortalte jeg min historie om de 10 år, hvor angsten styrede mig liv og jeg måtte ty til både piller og alkohol for bare at komme igennem.Jeg fik en masse opmærksomhed og får i dag mange mails og beskeder fra læsere af bogen, der takker mig for at bryde med et tabu og give dem håb, inspiration og følelsen af ikke at være alene!Og netop det med at være alene er nok kodeordet for mine indsigter i 2012. For vi er ikke alene. Aldrig har jeg oplevet så meget kærlighed fra ”fremmede” – og det både lokale i Uganda, patienter på Herlev Sygehus og læsere af min bog. Hurra for kærlighed og sammenhold. Jeg har virkelig fået den indsigt, at jeg er alene her i verden - men sammen med en masse andre. Jeg skal blot række hånden ud <3PS: I dette kommende nummer af Q (nr. 12 - udkommer den 3.12) kan du læse om min vilde tur i junglen blandt gorillaerne og om hvad læsere af Q synes var det bedste øjeblik i 2012.PPS: Hvad er dine bedste og/eller mest betydningsfulde øjeblikke fra 2012?