Sally gør mig til menneske

”Når jeg er i selskab med min hund bliver jeg bevidst om, at jeg er et levende væsen, der kommunikerer med et andet levende væsen. Vi flyder sammen og bliver ét med naturen. Det lyder meget filosofisk, men faktisk kommer jeg mere i kontakt med mig selv, når jeg er sammen med en hund...”Af Lizl Rand”Sally svømmer!!!” Uden tøven sms’ede jeg straks til familien og afslørede, at husets labrador modigt havde mistet fodfæste og nu var ude på dyb sø for at hente en dummy, som man træner med til jagttræning.Der var jubel på land og alle mine ’hunde-venner’, som jeg kalder de andre hundeejere, slog mig på skulderen og ønskede tillykke med, at det madglade kæledyr nu var så ’dygtig’, at det svømmede rundt.Folk der ikke har hund, kan ikke forstå det. Og det kan jeg godt forstå. Det kan virke som om jeg har set for mange Disney-tegnefilm, når jeg menneskeliggør min hund så meget, at jeg kalder Sally for ’hende’ og ikke ’den’ og qua min begejstring kan man foranlediges til at tro, at hunden er mit barn. Dertil kan jeg tale i timer om mine oplevelser med min firebenede følgesvend. Og sådan har det altid været.Da jeg var barn hed min bedste ven Samson. En stor dobermann, der altid var glad, når jeg kom hjem fra skole og som jeg kunne betro alt. Urokkelig sad han og lyttede. Han delte mine sorger og glæder. Var et tavst vidne og en trofast støtte.Nogle vil måske tro, at jeg var ensom eller ikke kunne tale med min familie. Men tværtimod. Jeg havde alle de menneskevenner, jeg kunne ønske mig. Men intet/ingen kan reflektere følelser og skabe et rum af accept, rummelighed og ro som en hund.Og sådan har jeg er det også i dag. Jeg har et helt specielt forhold til Sally og kan se, at hele familien i hjemmet har det på samme måde. En hund (eller kæledyr) fremmer følelser, formidler glæde og skaber balance.Når jeg er i selskab med min hund, bliver jeg bevidst om, at jeg er et levende væsen, der kommunikerer med et andet levende væsen. Vi flyder sammen og bliver ét med naturen.Det lyder meget filosofisk, men faktisk kommer jeg mere i kontakt med mig selv, når jeg er sammen med en hund – fordi jeg bliver mindet om, at jeg blot er en del af naturen – ligesom hunden. Derfor er det min pligt at passe på hunden, naturen og dermed mig selv som ansvarligt menneske.I det nye nummer af Psykologi ser vi nærmere på menneskets bedste ven, og på hvordan vi kan blive klogere på os selv ved at kigge dyret dybt i øjnene.