Skidegodt, skat!
”Mit hjerte svulmede, jeg blev hed om kinderne, og jeg var fuldkommen lykkelig. Så hvad gjorde jeg? Kvinden, der lever af at kommunikere?”Af Lizl RandKvinder har det med at være krævende og forlange kærlighed, bekræftelse og begejstring. Jeg er ingen undtagelse. Udover at det er dejligt at få blomster og gaver, så er det særlig ord, der rammer mig. Jeg forføres gennem ord på skrift og gennem øret. Det er altså ikke nok at vise, at man elsker mig. Man skal sige det.Og det ved ham derhjemme, der en sommeraften ville forkæle mig. Han havde lavet lækker mad og dækket op ude på terrassen. Han havde tilmed sørget for, at der siden kom stjerner på himlen. Vi drak bobler, og jeg boblede af glæde. Vi skålede... og så sagde han, at han var så glad for at have mødt mig. At han elskede mig og håbede, at vi kunne være sammen i rigtig mange år…Mit hjerte svulmede, jeg blev hed om kinderne og jeg var fuldkommen lykkelig. Så hvad gjorde jeg? Kvinden, der lever af at kommunikere, og som hele tiden stiller krav om, at manden min skal sætte ord på, være præcis og huske at bekræfte mig og tænke på MINE følelser. Hvad gjorde jeg, da jeg så fik alt, hvad jeg havde drømt om og følte, at universet klikkede?Jeg svarede: ”Skidegodt!”Men ikke nok med det. Jeg knyttede min højre hånd og gav ham så også lige to små puf på skulderen for ligesom at understrege, at det da var ”skidegodt” sagt.Heldigvis har han humor. Så han skreg af grin. Det gjorde jeg også – både af forbløffelse og af skræk. For jeg var jo helt ulykkelig over, at jeg ikke evnede at modtage en så flot gave. Jeg var fyldt med kærlighed og kunne ikke være mere lykkelig… og alt, hvad jeg kunne sige var ”skidegodt”.Tænk, hvis det havde været omvendt. Tænk, hvis det havde været mig, der havde lavet lækker mad, dækket op og sat ord på mine følelser under en blinkede stjernehimmel og så havde fået et ”skidegodt” og to slag på skulderen som respons. Så ville jeg havde grædt med veninderne, og vi ville have analyseret os frem til, at mænd var helt umulige.Så kære kvinder: Tænk på hvad du selv gir inden du forlanger det umulige af manden. Og ha så også lidt overbærenhed. En dag sidder du måske selv og kan ikke sige andet end ”skidegodt!”