Vejen til lykke er langsom og formålsløs
Jeg tror, at de to frækkeste ord - de to mest forbudte handlinger - de to ting, som vi hele tiden forsøger at undgå er: formålsløs og langsom.Vi er opdraget til, at der skal være en mening, en ide i det, vi gør. Det skal føre til noget, have en værdi udover blot at være tidsfordriv.Jeg har oplevet, at vejen til øget glæde og selvfølelse er at lege formålsløst som et barn, der ikke følger brugsanvisningen og som bare er. Uden formål. Køb en råd ballon, gør noget som bare er sjovt. Rul i bladene. Meld dig til tango. Mal blomster på væggene i soveværelset... eller hvad du nu synes er fornøjeligt - bare fordi det er dejligt.Det andet frække ord og handling er at være langsom. Det er nærmest en forbrydelse i dag ikke at være hurtig. Men faktisk gemmer lykken sig i at sætte farten ned, i ikke at skulle nå mere på kortere tid. Prøv. Bare en gang imellem. Gå langsomt. Træk vejret langsomt. Tænk langsomt. Lev langsomt. Smil langsomt. Mærk hvordan det at være langsom øger din tilstedeværelse - både i omverden og i dig selv.Vejen til lykke er langsom og formålsløs.