Vi er ikke alene og det hjælper at finde ud af det...

Lidt tanker og ord fra i går… Det var i går en ære for mig at stå her foran Kronprinsesse Mary og alle 150 publikummer til Psykiatrifondens 20 års jubilæum og fungere som ordstyrer ved dagens program og introducere de forskellige fantastiske oplægsholdere. Og det var en rigtig fin samtale som oplægsholderene bagefter fik alene med Kronprinsessen, der var meget engageret og vidende omkring psykisk sundhed.Det danske kongehus delte dette foto på Facebook. Lizl Rand 

Det var en festlig dag for alle. Også for mig – helt personligt.

Lizl Rand psykoterapeut og rådgiver og instruktør i psykisk førstehjælp hos PsykiatrifondenJeg har selv tidligere i flere år lidt af angst og mærket, hvor hæsligt det var at være i frit fald og ikke vide, om jeg var ved at gå bort eller blive skør. Da angsten rasede handlede mit liv kun om at forsøge at overleve mens jeg blev mere og mere desperat over ikke at kunne regne med mig selv. Jeg var meget ensom, flov og skamfuld over at føle mig anderledes og forkert.Det som for mig gjorde den helt store forskel i forhold til at komme stærk ud af min angst - var bl.a. at finde ud af, at jeg ikke var alene.At der var og er andre, der også havde gået på stien før mig. Og at angst eller anden psykisk sygdom ikke skal blive ens identitet. Psykisk sygdom er ikke noget man er – det er noget man har - og det er muligt at få det bedre og få et godt liv. Det er jeg selv beviset på i dag.Derfor er jeg frivillig rådgiver i Psykiatrifonden, fordi jeg gerne vil give tilbage og være med til at hjælpe og støtte alle dem, der enten selv er ramt eller er pårørende.Jeg er også blevet uddannet instruktør i Psykisk Førstehjælp og oplever gang på gang, når jeg afholder kurser, hvor fantastisk det er at være med til at nedbryde tabuer og styrke modet hos ledere, HR-medarbejdere, sikkerhedsrepræsentanter, tillidsfolk, kollegaer, pårørende - så de tør gøre en forskel for et menneske med psykisk sygdom.Det er fantastisk at være med til at klæde kursisterne på og gøre det lige så naturligt at kunne yde psykisk førstehjælp som fysisk førstehjælp. At give dem modet til at udvise akut medmenneskelighed.Jeg er utrolig stolt over at være del af Psykiatrifondens arbejde og kan kun opfordre alle til at søge hjælp via den gratis og anonyme rådgivning, tage på kurser (bl.a. i psykisk førstehjælp) og ellers støtte arbejdet med et medlemskab.Læs mere om kursus i psykisk førstehjælpLæs mere om angstgruppe

Forrige
Forrige

Fra nedtur til optur

Næste
Næste

Nu som lydbog KOM STÆRK UD AF DIN ANGST