2 råd til dig, der er klima-angst

I løbet af den seneste tid har jeg oplevet flere klienter med klima-angst. I samtaler må jeg hjælpe med at håndtere unges og voksnes angst for klimaets tilstand og vores klodes udvikling. Hos enkelte er bekymring så stor, at den hindrer dem i at føle glæde ved tilværelsen.

Nogle frygter, atderes børn og børnebørn kommer til at opleve frygtelige konsekvenser af voreshidtidige adfærd med oversvømmelse og klimaflygtninge til følge. Andre blivernervøse og bekymrede, når vejret er ekstremt – som når vi fra den ene dag tilden anden pludselig oplever store temperatursvingninger, store nedbørsmængderog hagl, lyn og torden.

Nogle oplever det somen slags dommedag. Som om at verden er ved sin ende. Meget tidligere end vitroede.   

Jeg kan godt forstå dem, der er bange, nervøse og angste. Hver dag får vi en masse nyheder og information om, at det ikke ser godt ud. Vi præsenteres for reportager og fotos og eksperter, der med forskellige fakta anskueliggør, at det ikke ser godt ud. Og at det måske er ved at være for sent… eller også i sidste øjeblik at gøre noget. Den netop overståede valgkamp illustrerer, at klimaet optager mange. Og det er jo godt. At blive bevidst og tage ansvar. Men viden uden af kunne handle gør én afmægtig og frustreret og det skaber indre stress at opleve krav, som man ikke har ressourcerne til at imødekomme. For hvordan kan jeg som enkelt individ stå op imod ændringerne i klimaet. Hvordan kan jeg sikre mine børn/børnebørn, hvordan kan jeg nyde livet og samtidig være vidne til at naturen drukner eller tørrer ud?

Da jeg var barn, varjeg bange for atomkraft og for at Barsebäckværket i Sverige villeforgifte og alle. Jeg undersøgte mulighederne for at tape vinduerne i hjemmet til,så min familie ville kunne klare os gennem et udslip og jeg bekymrede mig omhvordan, jeg skulle kunne nå at hente min lillebror hurtigt nok og få ham medhjem, hvis sirenerne lød.

Siden blev detterror, jeg frygtede. Efter 11. september i New York var der mange i minomgangskreds, der ikke kunne forstå hvordan, jeg turde lade min datter tagetoget ind til Nørreport station i København, hvor hun gik i skole. For risikoenfor angreb var i manges frygtsomme optik så høj, at det var lig med at udsættesig selv for livsfare at tage S-toget til den travle station.

Det er svært atbalancere mellem frygt og fornuft, når angsten raser og der er en reel risikofor at ens rædselsscenarie kan blive virkelighed.

Sådan er det medviden. Jo mere vi ved, jo mere har vi at frygte. Jeg har også klienter, der erlæger og sygeplejersker og som på grund af deres viden til symptomer ogsygdomme selv frygter kroppens forskellige signaler. I deres fag møder de jonetop alle dem, der er uheldige og som rammes af katastrofer.

Derfor bruger jeg imine samtaler tid på at tale angsten igennem. At anerkende dens tilstedeværelseog tillade den. Og så er det vigtigt at skelne mellem hvad, man har indflydelsepå og hvad man ikke har indflydelse på. Og hvad man får ud af at bruge tid påat bekymre sig.

Det kan du gøre ved klima-angst:

Råd nummer 1: Indret din hverdag, så du lever så klimavenligt som muligt.

• Rejs miljøvenligt. Mere cykel og tog mindre fly og bil.

• Spis mere grønt og mindre kød. Brug årstidens og lokale råvarer. Undgå madspild.

• Spar på strømmen og onlineforbruget.

• Forbrug mindre og genbrug.

• Vask dit tøj ved lavere temperaturer.

• Tag kortere bade og spar på vandet.

• Brug indkøbsposer flere gange – eller køb etnet

Det vil udover at hjælpe klimaet også give dig en følelse af, at du faktisk handler og gør en forskel. At du bidrager og lever i overensstemmelse med dine værdier.

Råd nummer 2:Parkér dine bekymringer, som kører i ring.

Du kan ikke brugebekymringer og angst for dommedag til andet end at stresse dig selv og fodrerangst. Uanset hvor meget du grubler og tænker på klodens tilstand, så vil duikke kunne løse noget (andet end det, som du kan gøre ved din livsstil). Tankerer bare tanker og optager mental plads. En af de mest effektive måder athåndtere bekymringer på, er ved at strukturere din måde at bekymre dig på:

Afsæt hver dag et fast tidspunkt, hvor du vil bekymre dig - f.eks. kl.16-16.30. Udskyd så alle bekymringer, der måtte komme i løbet af dagen og sigtil dem: ”Vi har først en aftale kl. 16”. Når du kommer til bekymringsmødet vilmange være glemt og forsvundet helt af sig selv.

Det handler om at anerkende, at tankerne er der og så udskyde reaktionenpå dem ved at parkere dem og flytte sit fokus.

Det vi fokuserer på vokser.

Så afsæt dagligt lidt tid til at frygte klimaforandringerne (eller hvad du eller har af bekymringer og angst) og brug så resten af tiden på enten at leve klimavenligt og nyde alt det dejlige i livet. For uanset hvad der end sker i fremtiden, så er vi til – her og nu. Og når alt kommer til alt, så er nuet, det eneste, vi har.