Downsize gir´ upsize

I mange år har jeg udelukkende tænkt i mere. At stige, øge, optimere, maksimere.

Mit job som bl.a. chefredaktør har i årtier krævet det af mig. At der skulle omsættes og udvikles. Ingen strategiplaner handlede om status quo - men derimod om nye markeder, forretningsområder eller nye måder at justere omkostningerne, så indtægterne kunne forøges. Og sådan er det. Nok alle steder. Jeg ser det i alt fald hele tiden. På mange niveauer og i mange nuancer handler det om, at mere er godt. Og endnu mere endnu bedre.

Jeg har også tænkt sådan om mig selv. At jeg måtte gøre mig selv større, så jeg kunne opnå mere. Være smart så jeg kunne tiltrække flere klienter og kunder. Og stige, øge, optimere, maksimere.

Jeg har spurtet med ideen om at knokle på og skrabe sammen, så jeg ville kunne få råd og tid til at holde fri og slappe af.

Men måske er jeg mættet af mine mange år med at forøge og forstørre? Måske har pandemien ved at tvinge mig til at downsize banet vejen for, at jeg i dag finder stor fornøjelse ved at have lige tilpas, så jeg også kan holde fri i det daglige og ikke skal skynde mig alt for meget?

Jeg nyder min tilværelse. Jeg har nok. Det er rigeligt – særlig hvis jeg sammenligner med store dele af jordens befolkning. Og så kan jeg jo kun sidde på én stol og drikke af én kop ad gangen. Jeg nyder hverdagen, spiller ikke Lotto eller drømmer om at vinde for så at kunne realisere noget. Jeg eksisterer og oplever, at livet bliver højere, bredere, dybere, når jeg slipper jagten på mere. Ambitiøs på en kontraintuitiv måde.

Måske Corona-krisen og nu krigen i Europa også har fået dig til at prioritere anderledes? Måske du også finder fornyet eller ny glæde ved at sidde på en sten med sol i øjnene? Jeg har lært det, og kan nu næsten slappe af uden stræberi.

For et par år siden solgte jeg min store hurtige bil og fik i stedet en lille Aygo. Og sikke en fest. Udover at den er billig i drift, nem at parkere - så giver den mig endnu mere frihed.