Mening med arbejde

Du ser jo slet ikke syg ud? Hvor slemt kan det være? Handler det ikke bare om at tage sig sammen? Hvordan kan det være hårdt at arbejde så lidt?

Jeg har netop haft samtaler med to klienter, hvor fordomme om stress, angst og depression var et af emnerne. Begge – en mand og en kvinde – oplever til stadighed at både kollegaer og venner ikke kan forstå, at man kan se normal ud selvom man har en begrænset arbejds- og funktionsevne og derfor f.eks. er i flexjob.

Jeg ville ønske, at jeg kunne dele forbindinger ud eller udstyre alle, der bokser med en usynlig sygdom med krykker eller andet, der ville vise omverden, at de er ramt - selvom de smiler, slider og virker normale.

Som en kvinde med depression sagde: "Jeg bliver slået ud af min chef, der er en rigtig Working Class Hero. Hun ved jo ikke, at efter jeg har været på jobbet en dag ligger i fosterstilling to dage for at komme mig. Jeg bruger ALLE mine kræfter på at være derude og arbejde lidt."

Som terapeut har endnu ikke mødt en, der er sygemeldt for sjov eller på grund af magelighed eller dovenskab. Tværtimod vil dem, jeg har talt med hellere end gerne bytte med dem, der jonglerer med fuldtidsjob, fritidsinteresser, familie, venner etc. Alle ønsker, at være en Working Class Hero! Eller hvad? For hvad har vi egentlig gang i… hvad og hvor er meningen med alt det arbejde?

»I dag ville en fyr som Mozart næppe leve af at spille klaver. Han ville vende bøffer på en fastfoodrestaurant. Eller handle med aktier – hvis han altså var smart.«

I går læste jeg interview i Berlingske Tidende med antropologen James Suzman og det er noget af det mest bekræftende, jeg længe har hørt. Han mener, at vores moderne tilgangsvinkel til arbejde og økonomi ikke har noget med vores grundlæggende menneskelige natur at gøre.

Ifølge Suzman arbejder vi som om vi skulle sikre os mod hungersnød i morgen. Men det er ikke aktuelt. Tværtimod. Selv vores jæger-samler-forfædre havde et helt anderledes forhold til arbejde. De bekymrede sig overhovedet ikke om morgendagen. De brugte ikke energi på at bygge overskudslagre eller sætte langtidsmål. De fokuserede i stedet på deres umiddelbare behov. Når de behov var nået, så var fokus at maksimere mængden af fritid, slappe af og lave kreative ting.

Den sydafrikanske antropolog mener faktisk, at mismatchet mellem vores nuværende kultur og vores indbyggede jæger-samler-natur er medvirkende årsager til nogle af den moderne verdens helt store problematikker.

Han nævner i Berlingske Tidende fire eksempler:

• Vores arbejdsrutiner og forbrugsmønstre har klimatiske konsekvenser.

• Der opstår en skævhed mellem arbejdstagerens indsats og belønning.

• Værdien af reel arbejdskraft bliver udhulet, og det skaber økonomisk ulighed.

• Vi mister respekten for de typer job, som i praksis har værdi i samfundet.

Jeg kan kun råbe hørt ved dem alle… og særlig det sidste punkt, har jeg længe undret mig over: At arbejde med mennesker er det lavets lønnede og mindst anerkendte…

Den inspirerende antropolog er kommet frem til, hvad mange af os måske også allerede har erkendt, at det mest meningsgivende i livet er at gøre det, som vi godt kan li og ikke kan lade være med, når vi har fri og så vigtigst af alt: at prioritere vores relationer.

Du kan læse artiklen her: https://www.berlingske.dk/.../antropolog-ringer-med...

Bogen "Work - A Deep History, from the Stone Age to the Age of Robots" af James Suzman kan bl.a. købes her: https://www.saxo.com/.../work_james-suzman_hardback...