Kursus: Sexchikane og mobning på arbejdspladsen
Lær at genkende de tydelige og utydelige signaler på mobning og sexchikane på arbejdspladsen. Vær med til at hjælpe de mange kolleger der bliver sygemeldt med stress pga. mobning på deres arbejde.
Et stort og meget skjult problem
Mobning og chikane skaber øget sygefravær, da offeret kan miste realitetssans, langsomt blive nedbrudt og dermed sygemelde sig med stress. Dette sker især, fordi der er så meget skam, skyld og usynlighed forbundet med temaet. I lyset af den meget aktuelle #metoo kampagne, er sexchikane også et stort, overset og udbredt problem på tværs af fag og uddannelse.
Desværre er nogle af personerne bag mobningen/chikanen ikke selv klar over, at de faktisk udøver mobning. Kurset giver indsigter i, hvordan du kan være med til at bryde cirklen med enkle og virksomme værktøjer.
Udbytte af kursus
Værktøj til at genkende signaler på mobning og chikane
Lær at spotte ’offeret’ ved ændret adfærd og opførsel
Lær at spotte ’the bully’ mobberen.
Kommunikationsværktøj til at sige fra!
Metoder til forebyggelse af mobning og chikane
Hvem har ansvaret for at stoppe chikanen?
Hvornår er det ”bare” for sjovt eller dybt alvorligt?
Indhold
Hvad er mobning og (sex)chikane?
Hvilke konsekvenser har mobning og chikane for den udsatte og arbejdspladsen?
Hvilke chef- og ledelsestyper gør chikane og mobning muligt?
Psykisk arbejdsmiljø og trivsel
Hvem er den typiske udøver af chikane og mobning?
Hvem udsættes for mobning og chikane?
Hvor går grænserne for sexchikane og mobning?
Sådan kan mobning forebygges og håndteres
Dine rettigheder og pligter som leder og kollega ifølge Arbejdstilsynet
Deltagerprofil
Kurset er for dig, der gerne vil vide mere om, hvordan du bedst hjælper, rådgiver og støtter, når du står over for en kollega, medarbejder, chef eller anden, der bliver mobbet eller chikaneret på arbejdspladsen. Uanset om du er leder, kollega, medarbejder eller arbejder i en HR-funktion, vil du få værktøjer og ny viden, der vil hjælpe dig til at hjælpe andre.
Form
Kurset tager udgangspunkt i vores aktuelle hverdag og de situationer vi alle har set, været en del af eller har hørt om. Undervisningen er en blanding af teori, gruppearbejde, fælles diskussion og cases.
Underviser
Lizl Rand er forfatter og foredragsholder, samt uddannet psykoterapeut og journalist. Har skrevet bøgerne ”Kom stærk ud af din angst” samt ”Tæt på krise og sygdom – kunsten at gøre en forskel og passe på sig selv”. Tidl. rådgiver i Psykiatrifonden og certificeret instruktør i psykisk førstehjælp.
For mere info: lizl.rand@gmail.com eller ring: 22 61 92 80