Mest fri når jeg er begrænset
Begrænsende frihed? Lige så fantastisk det kan være, at alt er muligt og man selv kan sejle mod det uendelige – lige så skræmmende kan det føles, at der ikke er ledetråde.
Følelsen af frihed er nok størst, når man kan svinge med armene indenfor rammerne og forsigtigt træde udenfor.
Tænker at friheden først føles befriende, når den er begrænset? Vi har brug for grænser for at kunne bryde dem.
Møder mange - særligt unge - der føler sig presset over tidens slogan ”du kan, hvad du vil - det er kun dig, der begrænser dig selv”.
Faktisk skrev Kierkegaard, at frihed er den angstvækkende mulighed for at kunne vælge, og den er borte i samme øjeblik den ene af valgets muligheder realiseres. Friheden er det, der sættes over styr, når valget er gjort. For Kierkegaard var frihed et vilkår og udtrykt som angst.
Jeg synes det er så spændende at nørde i vores bevæggrunde og valg… og tillærte begrænsninger.
Derfor stiller jeg nærmest dagligt mig selv spørgsmålet: Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange?
– svaret rammer kernen i det, som vi alle bokser med: begrænset frihed.
Måske du genkender det?
Og hvad ville jeg så gøre, hvis jeg ikke var bange? Svar: Leve det liv, som jeg lever med nærvær og fokus på dét, som jeg ønsker mit liv skal indeholde.