Meningen med det meningsløse

Foto: Bjarke Ørsted

Der er perioder i livet, hvor vi udfordres ekstra. Hvor meget ikke giver mening. Hvor universet driller og dagligdagen føles som en lang nat med lyn og torden, og det kan være svært at bevare fodfæstet. Det kan være sygdom hos én selv eller hos ens nærmeste.

Det kan være, at man skal træffe vanskelige beslutninger, der vil vende op og ned på ens vante tilværelse. Det kan være udefrakommende begivenheder, som pludselig får voldsom indflydelse på ens trivsel.

Ofte er vi slet ikke herre over det, som sker… det som rammer. Den eneste kontrol vi har, er hvordan vi forsøger at håndtere lynnedslagene og den efterfølgende ødelæggelse og ændring.

For mig kan det i krisetider hjælpe at erkende, at meget ikke giver mening, og at det er en del af livet at opleve meningsløshed.

Da jeg læste til psykoterapeut var det særlig den amerikanske professor i psykiatri, Irvin D. Yalom, der gjorde stort indtryk på mig. Hans tanker om vores vilkår og vores måde at forholde os til dem på. Jeg har stadig hans slidte store bog stående i reolen.

Ifølge Yalom stilles vi alle over for mindst fire eksistentielle livstemaer: døden, friheden, isolationen og meningsløsheden. Det er i forholdet til disse temaer, at vi har muligheden for at sætte os ud over egne præmisser og skabe et mere righoldigt liv. For Yalom er der ikke givet nogen mening anden end den, vi selv er i stand til at skabe. Til gengæld er det altafgørende, at det sker…

Med andre ord findes meningen i at erkende meningsløsheden… nogle gange kan det tilmed trøste én at man ikke skal finde på noget positivt i mørket… blot erkende, at det er helvedes mørkt og at lyset på et tidspunkt vil skinne igen.

For det eneste vi kan være sikre på er, at intet varer evigt. Heller ikke de hårde tider. Og heri ligger håbet

PS: I denne tid er det tre år siden, jeg stod ved mit ansvar som hundeejer og sagde farvel til det tøndeformede kæledyr Sally. Aldrig har jeg lært så meget om sorg, kærlig, ansvar og at blive ved med at gå…