Skal jeg blive (liggende) eller gå?

I en hængekøje i Rågeleje. Foto: Bjarke Ørsted

Skal jeg blive eller gå? Hvorfor har jeg så svært ved at tage beslutninger? Hvordan kan jeg være sikker på, mit valg er det rette? Hvad nu hvis, det ikke går?

Jeg har de seneste par uger haft samtaler, der har handlet om karriere og til- og fravalg. Hvor klienter har ønsket at sparre med mig om hvordan de forfølger en drøm eller reagerer på et nyt behov eller en tanke, der ikke vil slippe. 

Jeg er også vild med denne slags samtaler. For selvom jeg har specialiseret mig i krisehjælp og finder stor mening i at kaste en redningskrans ud, så nyder jeg virkelig også at være med på turen, hvor det ikke længere handler om overlevelse men også om livskvalitet og formål.  

Jeg har selv foretaget et karriereskrift for syv år siden. Jeg føler mig heldig at have haft så mange gode oplevelser og at have haft muligheden for at sætte mig selv i spil på flere nye måder. Lige så vild jeg har været med mine år i mediebranchen og min tid som chefredaktør - lige så meget nyder jeg i dag at være selvstændig psykoterapeut med stor frihed og have skoven som kontor. Jeg trives bigtime. Er vild med mine minder og ser nysgerrigt på fremtiden.

Nogle gange kan det hjælpe ikke at trække livsvalg så skarpt op – som om man vælger noget til eller fra. Men mere at se på sit liv som en række epoker, hvor der sker en naturlig udvikling. Så når man træder nye stier, er der ikke et fravalg – men et tilvalg af noget nyt. Måske det slet ikke er et valg… måske stien blot drejer og horisonten ændrer sig… og så kan det hjælpe at stille sig selv spørgsmål som: ‘Hvad ville jeg gøre, hvis jeg ikke var bange?’ ‘Hvad ville jeg gøre, hvis jeg var sikker på succes?’ ‘Hvad kan livet forvente sig af mig?’

Jeg har f.eks. lært at slappe af. At nyde. At være tilstede i nuet og bruge sanserne og tillade dét, som er og give efter for mine behov. Også en lur ;-)